
Tilmeld dig til preseason-arrangementet nu
Sæsonkortholdere kan nu tilmelde sig til preseason-arrangementet, som holdes onsdag 12. februar.
Alle sæsonkortholdere kan nu tilmelde sig årets preseason-arrangement. Tilmeld dig her.
Årets preseason-arrangement løber af stablen onsdag 12. februar kl. 18.30 i Nordisk Film Biografer Aalborg Kennedy og varer i ca. to timer. Check-in begynder kl. 18.00, og hver deltager får ved indgangen udleveret popcorn og en sodavand.
Da der til arrangementet er et begrænset antal pladser gælder det om at være først-til-mølle, så tilmeld dig med det samme, hvis du vil sikre dig en plads.
Programmet for preseasn-arrangementet er:
KL. 18.30 - Første halvleg
- Velkomst ved Per Rishøj.
- Interview med administrerende direktør Thomas Bælum, der blandt andet sætter ord på rollen som administrerende direktør og midlertidig sportschef, transfervinduet og ansættelsen af Inge André Olsen.
- Interview med fodboldchef Søren Krogh, der blandt andet fortæller om førstehåndsindtrykket af AaB, rollen som fodboldchef og potentialet i AaB.
Kl. 19.30 - Anden halvleg
- Publikumsquiz med præmier.
- Interview med cheftræner Jacob Friis, der blandt andet kommer ind på opstarten, tilføjelsen af Søren Krogh, forventningerne til foråret og går i detaljer i forhold til taktikken.
- Præsentation af spillertruppen og trænerstaben ved Lucas Andersen og Kristoffer Pallesen.
- Tak for i dag.
Hver sæsonkortholder kan kun tilmelde sig selv, så skal man tilmelde familiemedlemmer eller venner til arrangementet, kræver det, at man er i besiddelse af vedkommendes login-oplysninger.