3F Tribunen er udsolgt

18. oktober 2019 kl. 13:13 af Rasmus Estrup

Det er ikke længere muligt for AaB-fans at købe billetter på 3F Tribunen til kampen mod OB i aften, da tribunen netop er blevet udsolgt. 

Der er fortsat mulighed for at købe billetter til Spar Nord Tribunen og Weber Tribunen, ligesom fans af OB også stadig kan finde plads i udebaneafsnittet. 

3F Superligakampen i aften mod OB begynder kl. 19.00. Du kan købe billet til kampen her, eller i billethusene på Aalborg Portland Park, der åbner kl. 18.00. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Tilbageblik på AaB-OB

18. oktober 2019 kl. 09:27 af Rasmus Estrup

Tre mål af Chris Rolfe, alle fem AaB-scoringer fra 5-1-sejren i 2015 og et pragtfuldt langskudsmål af Dickson Nwakaeme. 

Det er nogle af de mål, du kan se i dette tilbageblik på aftenens kamp mellem AaB og OB kl. 19.00 på Aalborg Portland Park. 

Inden kampen er der Oktoberfest i Aalborg Stadionhal 2, og under kampen kan man købe fadøl for kun 25 kr. 

Køb billetter til AaB-OB her. 

Tags på denne nyhed

Fadøl til kampen koster kun 25 kr. i aften

18. oktober 2019 kl. 08:01 af Rasmus Estrup

I aften er der Oktoberfest i Aalborg Stadionhal 2 fra kl. 16.30, og når arrangementet i hallen stopper kl. 18.45 er der mulighed for at fortsætte Oktoberfesten inde på Aalborg Portland Park. 

Under aftenens kamp mod OB er der således fadøl på tilbud til kun 25 kr. rundt omkring i boderne på Aalborg Portland Park. Til den foregående Oktoberfest koster en halv liter fadøl fortsat 35 kr, som tidligere annonceret.  

Selve Oktoberfesten begynder som nævnt kl. 16.30, og der er mulighed for både at slå-søm-i-stubben og spille beer-pong. Derudover er der blandt andet mulighed for at købe fadøl i literstørrelsen og smage på den specielle AaB Gin, som er produceret af Herbie Gin. 

Læs mere om Oktoberfesten her. 

Du kan købe billetter til aftenens kamp her, eller i billethusene på Aalborg Portland Park, der åbner kl. 18.00. 

Tags på denne nyhed

Knæk Cancer trøje sælges til fredagens kamp

17. oktober 2019 kl. 15:53 af Martin Stigaard Skammelsen

Har du endnu ikke sikret dig en af de få unikke Knæk Cancer trøjer, som hummel har produceret, så er muligheden der igen fredag aften i forbindelse med opgøret mod OB.

Her sælges et stærkt begrænset antal trøjer fra henholdsvis fanshoppen i foyeren på A. Enggaard Tribunen, samt i souvenirboden foran Weber Tribunen.

Hver trøje koster 400 kr. og sælges kun i voksenstørrelserne fra M til XXL.

Den særlige AaB Knæk Cancer-fodboldtrøje sælges kun i et begrænset antal og tidsrum, og for hvert solgt eksemplar doneres 150 kroner ubeskåret til Knæk Cancer.

Kampagnen kulminerer lørdag 26. oktober, hvor det store Knæk Cancer-show løber af stablen direkte på TV 2. Her vil den samlede donation fra salget af de særlige Knæk Cancer-trøjer blive afsløret.

Tags på denne nyhed

Kasper Pedersen er tilbage i truppen

17. oktober 2019 kl. 13:35 af Rasmus Estrup

Fredag aften kl. 19.00 danner Aalborg Portland Park ramme om 3F Superligakampen mellem AaB og OB. 

Begge hold går ind til kampen med en sejr i seneste spillerunde, hvor AaB slog Hobro I.K. 2-0 på udebane, og OB på eget græs besejrede AC Horsens med 3-0. Inden opgøret ligger OB på 3F Superligaens fjerdeplads, mens AaB med fire point færre end fynboerne ligger på niendepladsen. 

Efter torsdagens regnvåde træning har cheftræner Jacob Friis udtaget følgende mandskab bestående af 18 spillere: 

1 Jacob Rinne, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 5 Jores Okore, 6 Kristoffer Pallesen, 7 Oliver Abildgaard, 8 Iver Fossum, 10 Lucas Andersen, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 20 Oliver Klitten, 21 Patrick Olsen, 22 Andreas Hansen, 24 Mathias Ross, 25 Frederik Børsting, 29 Mikkel Kaufmann, 32 Kasper Pedersen og U/19-ligaspiller Malthe Højholt. 

Tom van Weert og Rasmus Thelander udgør AaB's nuværende liste af ukampdygtige spillere. 

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2019 går ubeskåret til Barnets Blå Hus i Vesthimmerland, som efter efterårets fem hidtidige hjemmekampe allerede er sikret en donation på 62.696 kr. Det er muligt at købe billet til kampen her, eller i billethusene på Aalborg Portland Park i morgen fra kl. 18.00. 

Tags på denne nyhed
'