Køb sæsonkortabonnement og få tre kampe i første måned
Inden på søndag kan du med fordel tegne et sæsonkortabonnement, for gør du det inden søndagskampen mod AC Horsens får du tre 3F Superligahjemmekampe i den første måned. Prisen for et sæsonkortabonnement koster fra 85 kr. om måneden. Læs mere her.
Kom til julehygge i Theodors Familiezone
Børn og barnlige sjæle kan inden kickoff være med til at pynte Theodors juletræ i Theodors Familiezone på Complea Tribunen fra kl. 13.00.
Laver man et stykke julepynt til juletræet, får man lov til at dreje på Theodors lykkehjul, hvor man kan vinde en række forskellige præmier.
Derudover kan man som altid blive ansigtsmalet, tegne en tegning eller skrive et brev til Theodors postkasse, og hygge med Theodors venner i familiezonen.
Der er også mulighed for at låne et af Theodors venneflag, købe en AaB-slikkepind eller slushice i familieboden og meget mere.
Køb to nye AaB-halstørklæder for 150 kr.
Til seneste hjemmekamp blev tre nye AaB-halstørklæder lanceret, og de nye halstørklæder er igen på søndag på tilbud til 150 kr. for to halstørklæder i både AaB Fanshop og AaB Souvenirbod.
AaB Fanshop og AaB Souvenirbod åbner kl. 12.00 på søndag.
Opvarmning i fanområdet fra kl. 12.00
Der er som sædvanlig mulighed for at varme op til kampen ved AaB Tyren foran Complea Tribunen sammen med andre AaB-fans. Her vil der være kolde øl og sodavand, samt lækre grillpølser fra Weber Grillen, live musik og Faxe Kondi fancan.
Øl i fanområdet før kampen koster kun 35 kr., og desuden sælges der 0,5 liter kolde special øl foran Weber Tribunen for kun 50 kr. Du kan naturligvis også nyde den populære Rasmus Wurst pølse med bacon og cheddar direkte fra den store grill.
Facebook
Tilmeld dig kampens officielle begivenhed på Facebook via dette link.
Twitter og Instagram
Det officielle hashtag for søndagskampen er #AaBACH – følg og benyt dette tag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter og Instagram før, under og efter kampen.
Mad, drikkevarer og Oddset
Boderne på Aalborg Portland Park åbner samtidig med, at du kan komme ind på tribunerne, nemlig en time før kampstart. I alle boder på Aalborg Portland Park kan der anvendes Dankort.
Uden for Complea Tribunen kan du fra to timer før kampstart benytte vores mobile salgsbod, hvor du også kan betale med Dankort. Her vil der også være live musik før kampen, så du kan varme op til det vigtige opgør sammen med andre AaB-fans.
I Oddsets bod i det nordvestlige hjørne af Spar Nord Tribunen kan du endvidere spille på dagens kamp. Boden åbner også en time før kampstart.
Transport
Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.
Hvis du kommer med bus, kan du tage rute 2 mod væddeløbsbanen – stoppestedet hedder Schleppegrellsgade. Herfra er der to minutters gang til Aalborg Portland Park.
Du kan også tage rute 16 – stoppested på denne rute hedder Anneberghus. Herfra er der også to minutters gang til Aalborg Portland Park.
Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park. Se køreplaner på denne side.
Parkering
Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.
I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park.
Handicapforhold
Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Complea Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.
Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00 eller på kampdagen i billethusene på Aalborg Portland Park.
Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.