AaB TV: Seneste scoringer mod AGF

5. maj 2019 kl. 08:22 af Rasmus Estrup

I dag kl. 12.00 spiller AaB mod AGF på Aalborg Portland Park i den første Europa Playoff-duel.

Inden opgøret kan du i denne video se AaB's tre mål fra AGF's seneste besøg på Aalborg Portland Park 17. marts, hvor scoringer af Kasper Pedersen, Patrick Kristensen og Lucas Andersen sikrede AaB en sejr på 3-1. 

Umiddelbart efter dagens kamp tages der officiel afsked med Philipp Ochs, Michael Lansing, Kasper Pedersen, Kasper Risgård og Rasmus Würtz. 

Dernæst er der en afskedsseance med Rasmus Würtz og Kasper Risgård i Stadionhal 2. Læs mere om det her. 

Køb dine billetter til dagens kamp her. 

Tags på denne nyhed

Lucas Andersen klar til første playoffkamp

4. maj 2019 kl. 14:15 af Brian Andersen

AaB skal således forsøge at sikre sig et optimalt udgangspunkt inden returmødet i Aarhus næste søndag.

Blandt de 19 udtagne navne indgår der 14 egenudviklede spillere fra AaB Talent og 13 af AaB’s partnerklubber.

Cheftræner Jacob Friis har efter lørdagens træningspas udtaget følgende spillere:

1 Jacob Rinne, 2 Patrick Kristensen, 4 Jakob Blåbjerg, 5 Jores Okore, 6 Kristoffer Pallesen, 8 Rasmus Würtz, 9 Tom van Weert, 10 Lucas Andersen, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Rasmus Thellufsen, 21 Kasper Risgård, 24 Mathias Ross, 25 Frederik Børsting, 30 Wessam Abou Ali og U/19 Ligaspillerne Lukas Klitten, Mikkel Kaufmann, Oliver Klitten og Marcus Bundgaard.

Jakob Ahlmann, Oliver Abildgaard, Marco Ramkilde og Michael Lansing er fortsat ukampdygtige.

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2019 går ubeskåret til foreningen Skyggebørn, som efter forårets første syv hjemmekampe allerede er sikret en donation på 71.228 kr.

Du kan købe billet til mødet med AGF i billethusene på Aalborg Portland Park søndag fra kl. 11.00 eller i forsalg online her på aabsport.dk.

Der er kickoff kl. 12.00, og umiddelbart efter kampen vil der blive taget officiel afsked med Rasmus Würtz, Kasper Risgård, Kasper Pedersen, Philipp Ochs og Michael Lansing.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Kasper Pedersen foran farvel

4. maj 2019 kl. 08:15 af Rasmus Estrup

Efter Europa Playoff-kampen mod AGF i morgen kl. 12.00 bliver der taget afsked med fem spillere på grønsværen, da det ikke vides, om der venter flere hjemmekampe i denne sæson. 

En af de fem spillere er Kasper Pedersen, der begyndte i partnerklubben Aabybro I.F. og via en anden partnerklub, Jetsmark I.F., kom til AaB som 12-årig. 

1. marts 2013 debuterede Kasper Pedersen og kampen var blot to minutter gammel, før han fandt vej til netmaskerne. 

Den efterfølgende sæson spillede han blandt andet i pokalfinalesejren over FC København samt i sæsonens sidste kamp mod AGF, hvor han også kom på måltavlen. 

Hidtil har han spillet 143 kampe for Hele Nordjyllands Hold og scoret 13 mål. 

I dette indslag fra AaB TV kan du høre om hans tanker omkring afskeden samt indtrykket af tiden i AaB. 

Udover Kasper Pedersen tages der i morgen afsked med Rasmus Würtz, Kasper Risgård, Michael Lansing og Philipp Ochs. 

Du kan købe billetter til kampen mod AGF her. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Vinder af månedens mål i april

3. maj 2019 kl. 13:30 af Rasmus Estrup

Da Kasper Risgård i seneste hjemmekamp mod Hobro I.K. scorede sit 50. AaB-mål, leverede han også månedens mål i april. 

Det har AaB's fans besluttet, for gennem en afstemning blev Kasper Risgårds mål kåret som vinder med hele 84 procent af stemmerne. 

Målet kan ses øverst. 

AaB takker alle der har stemt og samtidig deltaget i lodtrækningen om Kasper Risgårds kampbrugte og signerede håndsrækningsdragt i sølv. Vinderen af præmien blev Natasja, som kontaktes direkte på mail af AaB. 

Tags på denne nyhed

Vidste du om AaB og AGF…

3. maj 2019 kl. 11:17 af Brian Andersen

- at den forestående dyst er Superligakamp nummer 81 mellem AaB og AGF. Statistikken siger 36 sejre til AaB, 20 uafgjorte og 24 nederlag samt en målscore på 128-112 i AaB’s favør.

- at AaB og AGF spiller over to kampe (runde 33-34) om retten til at møde vinderen af Randers FC og SønderjyskE over to kampe (runde 35-36) om en playoffkamp om en europæisk plads (runde 37). Bliver det til et samlet nederlag mod AGF, spiller AaB ikke flere kampe efter de to kampe mod AGF.

- at AaB har fået point i 12 ud af de seneste 14 Superligakampe mod AGF, der er endt med syv sejre, fem uafgjorte og to nederlag. På Aalborg Portland Park er det ikke blevet til nederlag mod AGF siden december 2012, hvor de efterfølgende syv kampe er endt med fire sejre til AaB og tre uafgjorte.

- at klubbernes seneste indbyrdes møde i Aalborg foregik 17. marts 2019, hvor Kasper Pedersen, Patrick Kristensen og Lucas Andersen scorede i AaB’s 3-1 sejr.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Kasper Pedersen (2 mål), Lucas Andersen (1) og Patrick Kristensen (1) også Kasper Kusk (2 mål), Wessam Abou Ali (1), Magnus Christensen (1) og Kasper Risgård (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Superligakamp mod AGF.

- at ud af de 80 tidligere indbyrdes Superligakampe har AaB scoret først i 33 tilfælde, hvilket har resulteret i 27 sejre, tre uafgjorte og tre nederlag. Omvendt har AGF scoret kampens første mål i 41 tilfælde, hvilket dog har givet AaB ni sejre, 11 uafgjorte og 21 nederlag.

- at AaB har scoret i hver af de seks seneste Superliga-hjemmekampe, i alt ti scoringer. Hvis det bliver til scoring mod AGF, vil det være første gang siden april-november 2011, at AaB scorer i syv Superligakampe på Aalborg Portland Park i træk.

- at AaB har spillet uafgjort 1-1 i de to seneste Superliga-hjemmekampe. Hvis kampen mod AGF også ender uden vinder, vil det være første gang siden december 2017-marts 2018, at AaB spiller uafgjort i tre hjemmekampe i træk.

- at anfører Rasmus Würtz og viceanfører Kasper Risgård begge kan spille deres sidste officielle kamp for AaB på Aalborg Portland Park. For førstnævntes vedkommende er det knap 17 år efter debuten for AaB, mens det for Kasper Risgård er godt 16 år siden hans debut for AaB.

- at søndagens dommer er Michael Tykggaard, og at AaB kun har vundet én ud af de seneste ti Superligakampe med Michael Tykgaard som dommer (1V-2U-7T). Han har blot dømt AaB mod AGF i Superligaen ved én tidligere lejlighed, marts 2014, hvor kampen endte med de noget usædvanlige cifre 2-5 (sejr til AaB i Aarhus). Her scorede Kasper Kusk (2), Rasmus Jönsson, Kasper Risgård og Nicolaj Thomsen for AaB.

- at AaB og Spar Nord Fonden i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2019 går ubeskåret til foreningen Skyggebørn, som efter forårets første syv hjemmekampe allerede er sikret en donation på 71.228 kr.

- at du kan købe billet til mødet med AGF i billethusene på Aalborg Portland Park søndag fra kl. 11.00 eller i forsalg online her på aabsport.dk.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed
'