AaB TV: Tilbageblik på Lyngby Boldklub-AaB

14. juli 2019 kl. 08:30 af Rasmus Estrup

I dag kl. 14.00 begynder 3F Superligasæsonen, når AaB gæster Lyngby Boldklub på Lyngby Stadion. 

Op til kampen har AaB TV samlet se 10 seneste AaB-scoringer på Lyngby Stadion i det tilbageblik, som du kan se i videoen øverst. 

Gense blandt andet et hattrick af Ronnie Schwartz, Lucas Andersens første AaB-mål og den seneste AaB-fuldtræffer i Lyngby, der blev sat ind af Rasmus Thellufsen. 

Tags på denne nyhed

Truppen til sæsonpremieren i Lyngby

13. juli 2019 kl. 12:14 af Rasmus Estrup

I morgen kl. 14.00 indleder AaB denne 3F Superligasæson, når Hele Nordjyllands Hold gæster Lyngby Boldklub på Lyngby Stadion. 

Til kampen har cheftræner Jacob Friis en fuldstændig skadesfri trup at vælge imellem, og han har sammen med det øvrige trænerteam udtaget 19 spillere, hvoraf 13 har spillet ungdomsfodbold i AaB. Det svarer til over 68 procent af søndagens kamptrup. 

De 19 udvalgte spillere i truppen til sæsonpremieren er:

1 Jacob Rinne, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Jakob Blåbjerg, 5 Jores Okore, 6 Kristoffer Pallesen, 7 Oliver Abildgaard, 9 Tom van Weert, 10 Lucas Andersen, 15 Lukas Klitten, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Rasmus Thellufsen, 21 Patrick Olsen, 22 Andreas Hansen, 24 Mathias Ross, 25 Frederik Børsting, 26 Robert Kakeeto og 29 Mikkel Kaufmann.

Kickoff i morgen er kl. 14.00 på Lyngby Stadion, Lundtoftevej 53A, 2800 Kgs. Lyngby. 

Har man ikke mulighed for at overvære kampen i Lyngby, kan den følges på Europsport 2, hvor der er optakt fra kl. 13.15. 

Tags på denne nyhed

Vidste du om Lyngby Boldklub og AaB…

12. juli 2019 kl. 14:50 af Rasmus Estrup

- det er 53. 3F Superligamøde mellem Lyngby Boldklub og AaB. Statistikken siger 22 sejre til AaB, 14 uafgjorte og 16 nederlag samt en målscore på 83-59 set med AaB’s øjne.

- det er mere end 19 måneder siden, at AaB sidst mødte Lyngby Boldklub i 3F Superligaen. Dengang var det også på Lyngby Stadion, hvor scoringer af Jannik Pohl og Rasmus Thellufsen grundlagde AaB’s sejr på 2-1. 

- Rasmus Thellufsen med spilletid på søndag kan opnå sin 75. officielle kamp for Hele Nordjyllands Hold. Siden debuten i august 2016 er det blevet til knap 4.200 spilleminutter og 11 scoringer. 

- foruden Rasmus Thellufsen (1) har også Magnus Christensen (1), Jakob Ahlmann (1), Pavol Safranko (1) og Lucas Andersen (1) tidligere været på tavlen i en 3F Superligakamp mod Lyngby Boldklub.

- AaB’s all-time 3F Superligatopscorere mod Lyngby Boldklub er Indrek Zelinski, Søren Frederiksen og Peter Rasmussen, der alle har scoret seks gange mod søndagens modstander. 

- siden marts 2001 er ingen af 3F Superligamøderne mellem AaB og Lyngby Boldklub endt uafgjort. I stedet har AaB vundet 14 gange, mens Lyngby Boldklub har sejret i tre tilfælde.  

- sæsonpremieren har betydet point for AaB i hver af de seneste ni sæsoner. I tre af de ni kampe har AaB lagt ud med en sejr, heriblandt sejren på 4-2 mod Lyngby Boldklub i juli 2010, hvorimod de seks andre er endt uafgjort. Lyngby Boldklub har til sammenligning vundet to af deres åbningskampe i deres 17 3F Superligasæsoner.

- søndagens dommer, Jørgen Daugbjerg Burhcardt, tidligere har dømt en 3F Superligakmp mellem AaB og Lyngby Boldklub. Det var på Aalborg Portland Park i september 2017, hvor AaB vandt 3-1 efter scoringer af Pavol Safranko, Jakob Ahlmann og Magnus Christensen.

- AaB’s 14 tidligere 3F Superligakampe med Jørgen Daugbjerg Burchardt som dommer kun har budt på én udvisning og to dømte straffespark. Til gengæld har der været uddelt 66 advarsler.

- der er kickoff kl. 14.00 på søndag på Lyngby Stadion.

(Kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk)

Tags på denne nyhed

AaB TV: Kend de nye fodboldregler

12. juli 2019 kl. 09:47 af Rasmus Estrup

Til denne sæson er der kommet nye fodboldregler, og for at gøre alle fans klar til sæsonen går cheftræner Jacob Friis, anfører Lucas Andersen, målmand Jacob Rinne og forsvsrasspiller Mathias Ross igennem de nye regler i videoen øverst. 

De nye regler er blandt andet: 

- Vinder man lodtrækningen, må anføreren vælge om holdet ønsker at vælge banehalvdel eller starte med bolden. 

- Træneren kan nu modtage et gult og rødt kort. I tilfælde af et rødt kort bortvises træneren. 

- Ved målspark og frispark i eget straffesparksfelt må medspillerne gerne opholde sig og modtage bolden i straffesparksfeltet. Modstanderne skal fortsat blive uden for feltet, når der sparkes. 

- Hvis en spiller scorer eller skaber en målgivende mulighed ved brug af armen eller hånden, underkendes målet altid. Uanset om det er forsætligt eller uforsætligt. 

- Forsvarsspillere kan ikke blive straffet for at bolden rammer armen eller hånden, hvis denne er placeret langs kroppen eller hvis hånden bruges til at tage fra med i eksempelvis en glidende tackling. Bruges hånden eller armen til at gøre spilleren unødvendigt bred eller høj er der frispark. 

- Der må ikke være spillere fra det angribende hold i en forsvarsmur i forbindelse med et frispark. Spillere fra det frisparkstagende hold skal være minimum en meter fra muren. 

- Ved straffespark må målmænd ikke skubbe til overligger, stolper eller net, så disse bevæger sig inden sparket. Målmanden skal have en fod på stregen, når der sparkes.

- Gule og røde kort i forbindelse med et frispark kan udsættes, hvis det angribende hold vælger at sætte spillet hurtigt i gang.  

- Ved udskiftningerne skal man ikke længere gå ud ved midterlinjen hos udskiftningsbænkene, men i stedet træde ud over linjen ved det nærmeste punkt. Det gælder både mållinje og sidelinje. 

De nye regler gælder, når AaB på søndag gæster Lyngby Boildklub i sæsonens første 3F Superligakamp kl. 14.00. 

Lesniak udlejes til Silkeborg I.F.


12. juli 2019 kl. 08:30 af Rasmus Estrup

Filip Lesniak støder til Silkeborg I.F.’s trup i dag, og den midtjyske klub tager ligesom AaB hul på 3F Superligaen på søndag.

AaB’s sportsdirektør Allan Gaarde udtaler:

- Filip fik en god start i AaB og spillede næsten alle kampe i sin første sæson i klubben. Siden har det ikke udviklet sig, som hverken vi eller Filip havde håbet. Derfor ser vi lejemålet til Silkeborg I.F. som den rigtige løsning, for Filip har brug for at spille førsteholdsfodbold, og det havde han ikke udsigt til i AaB. 

- Selvom Filip ikke har fået meget spilletid på det seneste, har han hele vejen igennem været topprofessionel, og vi ønsker ham al mulig held og lykke fremover, siger Allan Gaarde. 

23-årige Filip Lesniak har spillet otte U/21-landskampe for Slovakiet og kom i sommeren 2017 til AaB efter fem år i Tottenham Hotspur.

- Jeg vil gerne sige tak til alle i AaB. Ikke mindst holdkammeraterne, trænerstaben og administrationen. Jeg havde en god begyndelse i klubben, og selvom det har været hårdt ikke at spille i det seneste halve års tid, har jeg været glad for at være en del af klubben, og jeg ønsker AaB alt det bedste, siger Filip Lesniak. 

Filip Lesniak opnåede 44 officielle kampe og to mål for Hele Nordjyllands Hold.

Tags på denne nyhed
'