AaB TV: Stem på månedens mål i juli

31. juli 2019 kl. 08:35 af Rasmus Estrup

I morgen skifter datoen fra juli til august, og derfor er det nu tid til at kåre månedens bedste AaB-mål i juli. 

De fire kandidater er: 

1: Lucas Andersen til 1-0 mod SønderjyskE, 21. juli
2: Tom van Weert til 1-0 mod Silkeborg I.F., 29. juli
3: Tom van Weert til 2-0 mod Silkeborg I.F., 29 juli
4: Mikkel Kaufmann til 3-0 mod Silkeborg I.F., 29. juli

Via knappen herunder kan du stemme på din favorit inden torsdag 1. august kl. 12.00. Når du afgiver din stemme, deltager du samtidig i lodtrækningen om en kampbrugt Superligafodbold fra Select, som er signeret af hele AaB's spillertrup.

Tags på denne nyhed

Alle mand til Herning!

30. juli 2019 kl. 12:50

Navn: MCH Arena
Kapacitet: 11.432
Kapacitet udebaneafsnit: 1.050
Placering udebaneafsnit: Sportmaster Tribunen

Billetpriser:
Børn U/4: Gratis
Børn U/16: 40,-
Voksne: 105,-
Køb din billet her.

Billetpriser ved stadion:
Børn U/4: Gratis
Børn U/16: 50,-
Voksne: 120,-

Transport til og fra MCH Arena

Fælles:
AaB Support Club arrangerer som altid bustur til kampen. Læs mere og bestil her.  

Vesttribunen arrangerer tur. Læs mere og bestil her.

Kør selv:
Adressen er Kaj Zartows Vej 5, 7400 Herning. Læs mere om parkeringsmuligheder og relevante informationer som gæstende fan her.

Facebook-event:
Vis at du tager med, tilmeld dig kampens Facebook-event via dette link.

AaB takker alle for deres støtte til drengene og Nordjylland på udebane. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: AaB-Silkeborg I.F. 3-1

30. juli 2019 kl. 07:01 af Rasmus Estrup

I går aftes snuppede AaB sæsonens første sejr, da Silkeborg I.F. måtte forlade Aalborg Portland Park med et nederlag på 3-1. 

AaB dominerede fra første fløjt og gennem første halvleg vadede nordjyderne i chancer. Tom van Weert var den første til at veksle en af dem til mål, da han efter 20 minutter headede et indlæg fra Kasper Kusk i nettet ved hjælp af både hoved og skulder. 

Efter 38 minutter satte Jacob Rinne en AaB-omstilling i gang i kølvandet på et hjørnespark fra gæsterne. Selvom omstillingen havnede til indkast var Lucas Andersen hurtig til at gribe bolden og sende Tom van Weert afsted. Hollænderen, der modtog bolden på midten afdriblede flot Svenn Crone og fortsatte i direkte galop ned mod Silkeborg I.F.-målet. Inden han nåede målmand Oscar Hedvall vippede Tom van Weert køligt bolden over keeperen til 2-0. 

Umiddelbart efter fandt Kasper Kusk Mikkel Kaufmann, som efter en fin førsteberøring sikkert eksekverede til pauseføringen 3-0. 

77 minutter inde i opgøret reducerede Silkeborg I.F.'s Ronnie Schwartz til slutresultatet 3-1. 

Se fyldigt sammendrag af kampen i videoen øverst. 

Tags på denne nyhed

Køb din billet til jubilæumsfest og AaB-FC København

29. juli 2019 kl. 21:54

I år er det 20 år siden AaB vandt sit andet mesterskab i 3F Superligaen, og det markeres til hjemmekampen mod FC København.
Kom og hyld nogle af legenderne fra mesterskabet i 1999, hvor både musik og priser bærer præg af årstallet 1999.

Der er priser til 19 kr. for børn og 99 kr. for voksne på både Spar Nord og 3F Tribunerne.

Vi vil løbende løfte sløret for flere aktiviteter på dagen.

Tags på denne nyhed
'