Vidste du om FC Midtjylland og AaB…
Skæve vinkler på søndag aftens 3F Superligaduel på MCH Arena. Vidste du således…
- at det forestående opgør er 3F Superligakamp nummer 57 mellem FC Midtjylland og AaB. Statistikken siger 22 sejre til AaB, otte uafgjorte og 26 nederlag samt en målscore på 72-83 set med AaB’s øjne.
- at AaB efter sejren mod Silkeborg I.F. mandag aften kan tage sin anden sejr i træk i 3F Superligaen ved at besejre FC Midtjylland. Det vil i givet være første gang i præcis et år, at AaB tager tre point i to 3F Superligakampe i træk.
- at AaB ikke har vundet en 3F Superligakamp mod FC Midtjylland på MCH Arena siden april 2014, idet de efterfølgende seks kampe er endt med én uafgjort og fem nederlag. Historisk har AaB haft det svært på Ikast Stadion/MCH Arena, hvor det kun er blevet til seks sejre i 24 forsøg.
- at de 24 tidligere 3F Superligakampe i Ikast/Herning mellem FC Midtjylland og AaB gennemsnitligt har budt på 3,13 mål pr. kamp.
- at FC Midtjylland og AaB ikke har for vane at spille uafgjort ret ofte, idet det kun været kampens udfald i godt 14 pct. af kampene. Særligt i Herning har det været ”tab eller vind” med blot uafgjort i to af de 24 afviklede kampe, der i øvrigt alle 24 har budt på scoringer.
- at ud af de 56 tidligere 3F Superligakampe mod FC Midtjylland har AaB scoret først i 23 tilfælde, hvilket har resulteret i 17 sejre, tre uafgjorte og tre nederlag. Omvendt har FC Midtjylland scoret kampens første mål i 32 tilfælde, hvilket har givet AaB fem sejre, fire uafgjorte og 23 nederlag.
- at AaB tabte sin seneste 3F Superligakamp afviklet i august måned, da det sidste år blev til et nederlag på 1-0 til Esbjerg fB. Men det er til gengæld også AaB’s eneste nederlag i 3F Superligaen i august måned siden 2015, hvor det efterfølgende er blevet til fem sejre og syv uafgjorte.
- at med søndag aftens dommer Morten Krogh som dommer har AaB endnu sin første sejr til gode i 3F Superligaen, idet de tre tidligere tilfælde er endt med én uafgjort og to nederlag.
- at fra den nuværende AaB-trup har Kasper Kusk (3 mål), Tom van Weert (1), Rasmus Thellufsen (1), Wessam Abou Ali (1) og Frederik Børsting (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en 3F Superligakamp mod FC Midtjylland.
(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).