Flere end 11.000 billetter ude - kun 1.326 tilbage
Alle opfordres til at komme i god tid til AaB-FC København på søndag.
Lige nu er der 11.145 billetter ude til AaB's 3F Superligakamp mod FC København på søndag kl. 16.00 på Aalborg Portland Park. Dermed er der kun 1.326 billetter tilbage til AaB-fans. Derudover er der 729 billetter tilbage i udebaneafsnittet.
Alle tilskuere opfordres til at komme i god tid på søndag for at undgå massive køer til tribunerne i sidste øjeblik.
3F Tribunen er allerede udsolgt, og på Weber Tribunen er der et fåtal af pladser tilbage. Derfor er størstedelen af de resterende pladser til AaB-fans at finde på Spar Nord Tribunen. Her koster billetter til børn og pensionister kun 19 kr., mens voksenbilletter koster 99 kr. Køb billetter til kampen her.
Dette skyldes, at 20-års jubilæet for mesterskabet i 1999 markeres på søndag. Så foruden 3F Superligabraget mod FC København, kan tilskuere også se frem til at få et gensyn med flere af profilerne fra mesterholdet i 1999, heriblandt cheftræner Hans Backe, anfører Jens Jessen, topscorer Søren Frederiksen og klublegende Torben Boye.