AaB-reserver i kamp i Lyngby

29. april 2019 kl. 12:15 af Brian Andersen

Her gælder det opgøret på udebane mod Lyngby Boldklub, hvor AaB stiller med følgende mandskab:

Michael Lansing

Kristoffer Pallesen – Benedikt Axelsson (U/17 Ligaspiller) – Jakob Blåbjerg – Philipp Ochs

Robert Kakeeto – Rasmus Würtz – Filip Lesniak

Rasmus Thellufsen – Casper Gedsted (U/17) – Wessam Abou Ali

Opgøret i Lyngby begynder kl. 14.00.

Tags på denne nyhed

U/17-nederlag i Silkeborg

29. april 2019 kl. 11:44 af Brian Andersen

Silkeborgenserne dominerede første halvleg og bragte sig på 2-0 inden for den første halve time.

I anden halvleg ændrede kampbilledet sig radikalt, men selvom AaB pressede på for en reducering, så var det i stedet værterne, der efter 72 minutter kunne udnytte en omstilling til at øge føringen til 3-0.

Blot fem minutter senere kom imidlertid den fortjente AaB-træffer, da Marcus Hannesbo udnyttede et oplæg fra Christoffer Ravn, men tættere på end 3-1 kom AaB desværre ikke.

Næste opgave er på lørdag på hjemmebane mod FC København.

Vigtigt point i Danmarksserien
AaB’s mandskab i Danmarksserien var fredag aften bagud med 2-0 på udebane mod topholdet VSK Århus, men først formåede Ebrima Ceesay at reducere efter godt en times spil, inden Christopher Gram i tillægstiden sikrede et vigtigt point med sin fuldtræffer til 2-2.

Næste opgave venter på hjemmebane på fredag mod IF Lyseng.

Tags på denne nyhed

Giv os din mening om AaB

28. april 2019 kl. 11:50 af Martin Stigaard Skammelsen

For ottende år i træk gennemføres den store tilskuerundersøgelse Superliga Survey blandt alle Superliga-klubbers tilskuere.

I 2018 deltog over 700 AaB-fans i undersøgelsen, men AaB vil i år gerne have endnu flere besvarelser, så vi med endnu større sikkerhed kan forbedre oplevelsen før, under og efter vores tilskueres besøg på Aalborg Portland Park.

Superliga Survey er således et vigtigt værktøj for AaB i det løbende arbejde med at forbedre kampoplevelsen, både på og udenfor stadion. Undersøgelsen hjælper med at udvikle og søsætte nye tiltag, der kan løfte oplevelsen som tilskuer fremover.

Du kan derfor være med til at gøre en forskel ved at besvare spørgsmålene i årets Superliga Survey.

Giv din mening til kende, og vær med til at skabe en endnu bedre AaB-oplevelse for dig selv og de øvrige AaB-tilhængere.

AaB takker på forhånd alle deltagere for deres hjælp.

Tags på denne nyhed

AaB TV: To legender takker af

27. april 2019 kl. 11:00 af Rasmus Estrup

Når denne sæson er forbi, takker klublegenderne Rasmus Würtz og Kasper Risgård af i AaB-trøjen. 

De to store ikoner blev begge en del af AaB's Superligatrup i 2002, og her 17 år efter lægger de støvlerne på hylden samtidig. 

I mellemtiden har Rasmus Würtz spillet 486 kampe for Hele Nordjyllands Hold, inden vi går ind til Europa Playoff-kampene. Kasper Risgård har optrådt 346 gange for AaB og har i løbet af de kampe scoret hele 50 mål. 

I dette 14 minutter lange indslag med AaB TV går de to spillere igennem deres karrierer og kigger blandt andet på mesterskaberne, pokaltitlen, de europæiske kampe og relationen til fansene. Og så kigger de frem mod de svære farvel, der venter forude. 

Har du lyst til at sige ordentligt farvel til de to klublegender, får du muligheden søndag 5. maj kl. 12.00, hvor AaB møder AGF. Efter denne kamp bliver der nemlig taget ordentlig afsked med de to spillere, da det ikke vides, om der venter flere hjemmekampe i denne sæson. 

Læs mere om, hvad der sker søndag 5. maj her. 

Indslaget kan i øvrigt også ses på Facebook

Tags på denne nyhed

Afsked med Würtz og Risgård søndag 5. maj

27. april 2019 kl. 09:02 af Rasmus Estrup

Da vi ikke kan vide, om vi får mere end en hjemmekamp yderligere i denne sæson, tager vi til næste hjemmekamp mod AGF afsked med fem spillere. 

Umiddelbart efter slutfløjtet for kampen, der spilles søndag 5. maj kl. 12.00 på Aalborg Portland Park, vil der på grønsværen således blive sagt farvel til Rasmus Würtz, Kasper Risgård, Kasper Pedersen, Michael Lansing og Philipp Ochs, der ikke fortsætter i AaB efter denne sæson. 

Efter afskeden på grønsværen inviterer Rasmus Würtz og Kasper Risgård alle interesserede til afskedsseance i Stadionhal 2. Her vil det være muligt at hilse på dem, købe billige øl/vand og se et live-interview med de to klublegender.

I anledning af at Rasmus Würtz og Kasper Risgård begge takker af samtidig, har vi lagt deres trøjenumre sammen og gjort det til prisen på henholdsvis en fadøl og en Rasmus Wurst. Derfor kan du købe enten en fadøl eller en Rasmus Wurst for kun 29 kr. denne søndag. Derudover er der også tilbud på sodavand, der kun koster 20 kr. 

Rasmus Würtz og Kasper Risgård giver desuden alle sæsonkortholdere mulighed for gratis at tage en ven med til kampen mod AGF. Så er du sæsonkortholder, er alt du skal gøre at følge nedenstående trin. 

  • Gå ind billet.aabsport.dk og log in på din profil
  • Vælg Superligakampen mod AGF og klik derefter på den tribune, som dit sæsonkort gælder til
  • Vælg at købe én billet til kampen. Har du sæsonkort til siddeplads, skal du også vælge den sektion, du ønsker billetten gælder til
  • Vælg derefter om billetten skal være Voksen, Barn eller Pensionist
  • Klik nu på knappen "aktiver gratis billet" for at reducere prisen til nul kroner.

Er du ikke sæsonkortholder, kan du købe din billet kampen mod AGF her.

Tags på denne nyhed
'