Kaufmann støder til U/19-landsholdet
AaB har nu fem spillere med i U/19-landsholdstruppen til EM-kvalifikationskampene senere i oktober.
Mikkel Kaufmann er også blevet indkaldt til den U/19-landsholdstrup, der i midten af oktober står foran tre EM-kvalifikationskampe. Dermed er der nu fem AaB-talenter med i landsholdstruppen.
Ud over Mikkel Kaufmann er også Anders Bærtelsen, Mathias Ross, Lukas Klitten og Oliver Klitten udtaget til de tre kampe. Første kamp spilles onsdag 10. oktober mod Finland, anden kamp følger lørdag 13. oktober, hvor modstanderen er Estland og 16. oktober gælder det et opgør mod Italien. Alle kampe spilles i Estland.
Mikkel Kaufmann har hidtil spillet 25 ungdomslandskampe og scoret ti mål.