eSuperligaen begynder med lokalopgør
Se hele AaB's kampprogram i eSuperligaen, der begynder 5. november.
eSuperligaen begynder 5. november, og der spilles mandage og tirsdage frem til midten af december.
De otte bedste hold kvalificerer sig til slutspillet, der spilles 17. december. Her spilles kvartfinaler, semifinaler og Grand Final.
AaB lægger ud med et lokalopgør mod Vendsyssel F.F., og hele AaB's kampprogram for efterårssæsonen kan ses på grafikken til højre.
Indtil videre er spilletidspunkterne for de fire første runder fastlagt:
1. runde - Mandag 5. november kl. 20.45 - AaB-Vendsyssel F.F.
2. runde - Tirsdag 6. november kl. 17.15 - AGF-AaB
3. runde - Mandag 12. november kl. 19.30 - AaB-FC København
4. runde - Tirsdag 13. november kl. 18.15 - Vejle Boldklub-AaB
De specifikke kamptidspunkter for de senere runder offentliggøres løbende.
Alle kampene vises på streamingtjenesten Dplay, og nogle kampe vises på Canal9.
AaB's eSuperligahold består af kaptajn Daniel "Shoppen" Mogensen, Asger Aagaard og Anders "Hansi" Hansen.
Trænerteamet for eSuperligaholdet omfatter Rikke V. Sørensen, Thomas Nygaard og Anette Pedersen, der alle er medlem af AaB Support Club København.