AaB TV: AaB Talent samarbejder med Aabybro Efterskole

16. november 2018 kl. 09:15 af Rasmus Estrup

For at give efterskoleelever mulighed for fortsat at få elitetræning i AaB, samarbejder AaB og Aabybro Efterskole. 

Samarbejdet har stået på i flere år. Blandt andre har Magnus Christensen, Rasmus Thellufsen og den tidligere AaB-spiller Joakim Mæhle gået på Aabybro Efterskole, mens de trænede med AaB's U/17-ligahold. 

I år går otte af spillerne i U/17-ligatruppen på Aabybro Efterskole, og de bliver kørt til og fra træning fire gange om ugen af efterskolen. 

Muligheden for at kombinere et efterskoleophold med fortsat elitetræning i AaB er både for spillere, der i forvejen bor omkring Aalborg, og for spillere der har længere til AaB, som eksempelvis Magnus Christensen, Rasmus Thellufsen og Joakim Mæhle havde. 

Bliv klogere på samarbejdet mellem AaB og Aabybro Efterskole i dette indslag fra AaB TV. 

Tags på denne nyhed

Nyt magasin til alle partnerklubberne

15. november 2018 kl. 15:00 af Rasmus Estrup

Fælles Nordjysk Fodboldsamarbejde (FNF), som er skabt af AaB, Hobro I.K. og Hjørring I.F. for at sikre den bedst mulige talentudvikling i Nordjylland, har skabt et nyt magasin, som hylder alle 118 partnerklubber. 

Magasinet, der bliver et årligt magasin, indeholder portrætter af flere af partnerklubberne i samarbejdet samt et overblik over de mange tilbud, partnerklubberne kan benytte sig af som en del af FNF. Derudover indeholder magasinet også liste med alle de førsteholdsdebutanter i AaB, Hobro I.K. og FC Hjørring/Vendsyssel F.F., som stammer fra en af de nordjyske partnerklubber. 

- Hele fundamentet i Fælles Nordjysk Fodboldsamarbejde er vores 118 partnerklubber, som hver dag yder en imponerende indsats ude på de nordjyske fodboldbaner. Vi vil med dette magasin hylde vores partnerklubber og samtidig fortælle, hvordan vi med vores mange tilbud til partnerklubberne kan understøtte det store stykke arbejde, de laver til hverdag, siger Kenneth Hedegaard, koordinator af Fælles Nordjysk Fodboldsamarbejde. 

Magasinet vil være at finde på Aalborg Portland Park, DS Arena og i klubhusene hos samtlige 118 partnerklubber. Så tag endelig et magasin med hjem, når I ser det. 

Magasinet er også tilgængeligt online og kan læses her. 

Abildgaard og U/21-landsholdet fik spansk lærestreg

15. november 2018 kl. 07:57 af Rasmus Estrup

Der var niveauforskel, da Danmark's U/21-landshold med Oliver Abildgaard i startopstillingen i aftes tabte 4-1 til Spanien i en venskabskamp. 

Mikkel Duelund bragte ellers danskerne i front efter blot fire minutter, men herfra overtog Spanien kontrol over kampen. I løbet af første halvleg havde Borja Mayoral, der er udlejet fra Real Madrid til Levante, nettet to gange og lige inden pausen gjorde 1. FC Kölns Jorge Meré det til 3-1. 

Efter pausen fortsatte den spanske dominans, og Borja Mayoral lukkede med sin tredje scoring kampen ved slutresultatet 4-1. 

U/21-landstræner Niels Frederiksen foretog i løbet af anden halvleg otte udskiftninger, og Oliver Abildgaard blev i sin sjette U/21-landskamp skiftet ud efter 62 minutter.

Danmarks U/21-landshold spiller en ny venskabskamp på tirsdag mod England på Blue Water Arena i Esbjerg. 

Tags på denne nyhed

AaB-talent på U/16-landsholdet

14. november 2018 kl. 09:50 af Rasmus Estrup

Det danske U/16-landshold med AaB Talents Christoffer Ravn Jensen deltager i slutningen af november i en miniturnering i Belgien. 

Den 29. november møder Danmark Portugal, og 1. december skal danskerne spille mod værtslandet Belgien. 

Christoffer Ravn Jensen har hidtil spillet to ungdomslandskampe for Danmark. 

Tags på denne nyhed

To svære eSuperligakampe gav et point

14. november 2018 kl. 09:15 af Rasmus Estrup

eSuperliga - 3. runde: AaB-FC København 2-5

Der var på forhånd lagt op til en dyst mod overmagten, da AaB tørnede ud mod storfavoritterne FC København i tredje runde af eSuperligaen. Trods god modstand i begyndelsen endte det dog med et samlet nederlag på 5-2. 

Den første af to dueller stod mellem AaB's eSuperligadebutant Asger Aagaard og den tidligere verdensmester Agge. Agge kom tidligt foran, men Asger Aagaard udlignede midt i første halvleg til 1-1. Med en solid defensiv præstation holdt Asger Aagaard fast i den stilling kampen ud. 

I returopgøret stod Anders "Shoppen" Mogensen over for Murcuzo, der i sommer kom i top-4 ved FIFa eWorld Cup, og FC København-spilleren levede tidligt op til favoritrollen. Nærmest inden Daniel "Shoppen" Mogensen havde rørt bolden, havde Marcuzo bragt FC København foran 1-0. Daniel "Shoppen" Mogensen bragte dog balance i stillingen med en scoring til 1-1 senere i første halvleg. 

Efter pausen trak Marcuzo dog fra og vandt til sidst kampen 4-1. Dermed vandt FC København samlet set 5-2. 

eSuperliga - 4. runde: Vejle Boldklub-AaB 1-1

I fjerde runde af eSuperligaen tog AaB det ene point mod Vejle Boldklub. 

I første opgør spillede Asger Aagaard mod Kragelund. Her leverede AaB-spilleren en solid præstation og med et sejrsmål et kvarter før tid vandt han Asger Aagaard 1-0. 

Den føring skulle AaB-kaptajn Daniel "Shoppen" Mogensen forsøge at forsvare mod LordHjorth, men i opgørets spæde fase scorede LordHjorth til 1-0. Trods to skud på træværket for AaB, endte opgøret 1-0 til Vejle Boldklub. 

Dermed blev den samlede stilling 1-1, hvilket gav begge hold et point. 

Med det ene point er AaB på 12. pladsen i eSuperligaen efter de fire første runder. I næste uge møder AaB først FC Helsingør mandag kl. 19.30 og på tirsdag spiller AaB mod FC Midtjylland kl. 17.15. 

Se højdepunkter fra kampene herunder. 

Tags på denne nyhed
'