Vidste du om Brøndby I.F. og AaB…
Skæve vinkler på 2. pinsedags Alka Superliga-sæsonafslutning på Brøndby Stadion. Vidste du således…
- at mandagens duel er Alka Superligakamp nummer 87 mellem Brøndby I.F. og AaB. Statistikken siger 26 sejre til AaB, 26 uafgjorte og 34 nederlag samt en målscore på 114-123 set med AaB’s øjne.
- at Brøndby I.F. mod AaB er det mest spillede opgør i Alka Superligaen, idet de to klubber er de eneste klubber, der har spillet samtlige sæsoner siden Alka Superligaens etablering i 1991. Dog har Brøndby I.F. spillet to Alka Superligakampe flere end AaB, da Brøndby I.F. i sidste sæson endte i mesterskabsspillet, hvorimod AaB endte i gruppespillet.
- at AaB ikke har besejret Brøndby I.F. i de fem seneste Alka Superligakampe, der er endt med tre nederlag og to uafgjorte. Hvis det heller ikke bliver til tre point mod Brøndby I.F. i morgen, vil det være første gang siden oktober 2002-august 2005, at AaB ikke besejrer Brøndby I.F. i seks Alka Superligakampe i træk.
- at AaB imidlertid har gode erfaringer med Brøndby I.F. på Brøndby Stadion, idet de seneste ti Alka Superliga-udekampe mod Brøndby I.F. kun har givet to nederlag, senest i oktober 2016. De otte resterende kampe er endt med tre sejre og fem uafgjorte, heriblandt det seneste opgør i september 2017, der endte uden scoringer.
- at AaB’s seneste sejr på Brøndby Stadion forekom 29. november 2015, hvor Thomas Enevoldsen og Lukas Spalvis sørgede for 2-0 gevinsten.
- at AaB har tabt de fire seneste Alka Superliga-udekampe og dermed ikke har fået point på udebane i Mesterskabsspillet. Hvis det bliver til nederlag mod Brøndby I.F., vil det være første gang siden september-november 2016, at AaB taber fem Alka Superliga-udekampe i træk.
- at AaB har fået point i 90,6 procent af opgørene mod Brøndby I.F. i Alka Superligaen, når AaB har scoret kampens første mål. De 32 kampe med nordjysk scoring først er endt med 22 sejre, syv uafgjorte og blot tre nederlag.
- at i hver af de tre tidligere indbyrdes Alka Superligaopgør mellem Brøndby I.F. og AaB er en forsvarsspiller blevet udvist. Senest var det AaB’s Jores Okore, der måtte i bad før holdkammeraterne, hvorimod Hjörtur Hermannsson og Paulus Arajuuri tidligere på sæsonen måtte forlade grønsværen før tid for Brøndby I.F.
- at AaB ikke har fået tre point i en Alka Superliga-udekamp afviklet på en mandag siden oktober 2015. De efterfølgende syv mandagsudekampe er endt med tre uafgjorte og fire nederlag.
- at med mandagens opgør indbyrdes opgør vil tilskuertallet til Alka Superligaopgør mellem AaB og Brøndby I.F. passere 1 mio. tilskuere. Det svarer til et gennemsnit på over 11.600 tilskuere.
- at AaB indtager førstepladsen over flest clean sheets i indeværende sæson, idet det er lykkedes at holde nullet i 13 ud af de 35 AlkaSuperligakampe. Det har AaB ikke præsteret bedre siden 2009/2010, hvor det blev til 14 clean sheets i 33 kampe.
- at fra den nuværende AaB-trup har Rasmus Würtz (4 mål), Jores Okore (1), Kasper Kusk (1), Patrick Kristensen (1) og Kasper Risgård (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Alka Superligakamp mod Brøndby I.F.
(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).