Würtz har cementeret All Time-andenplads

6. juni 2018 kl. 12:29 af Brian Andersen

Listen toppes fortsat suverænt af Torben Boye, mens Kasper Risgård nu er at finde i Top 15.

Herunder de 27 spillere som siden 1885 har opnået minimum 250 officielle kampe for AaB:

1. Torben Boye  560 kampe
2. Rasmus Würtz  466
3. Henrik Mini Rasmussen  423
4. Thomas Augustinussen  420
5. Jimmy Nielsen  398
6. Henning Munk Jensen  392
7. Ib Simonsen  383
8. Søren Larsen  372
9. Søren Thorst  369
10. John Holm Jensen  352
11. Henrik Vandet Kristensen  350
12. Børge Bach  348
13. Jens Jessen  347
14. Patrick Kristensen  327
15. Kasper Risgård  316
16. Ove Flindt Bjerg  312
17. John Andersen  302
18. Jeppe Curth  285
19. Torben Vandet Kristensen  284
20. Calle Facius  277
21. Karsten Simensen  275
22. Kaj Paulsen  271
23. Lynge Jakobsen  267
24. Kjeld Thorst  265
25. Jørgen Christensen  258
26. Peter Rasmussen  254
27. Egon Johansen  252

(Statistisk kilde: John Laden Jensen og aabsport.dk).

Gentegn sæsonkort og få rabat

5. juni 2018 kl. 20:15

Som sæsonkortholder i den netop afsluttede sæson kan du stadig gentegne din faste plads og slippe for den årlige engangsbetaling. Med et sæsonkortabonnement beholder du dit fysiske kort og din sædvanlige plads, men nøjes med en månedlig pris, som du kan se i prislisten.

Vi har reserveret din plads til og med 13. juni, og gentegner du inden denne dato, får du de to første måneder gratis i sæsonkortabonnementet. For en voksen siddeplads på Weber Tribunen kan du dermed spare 278 kr. Du skal blot bruge kampagnekoden "FORNY". - Se her hvordan du gentegner dit sæsonkort til et abonnement.

Ønsker du ikke at overgå til et sæsonkortabonnement, men derimod betale dit sæsonkort gennem en engangsbetaling, har du ligeledes indtil 13. juni til at gentegne dit sæsonkort. I dette tilfælde vil der være en gentegningsrabat på 10 procent, hvilket for en voksen siddeplads på Weber Tribunen svarer til en besparelse på 165 kr. - Se her hvordan du gentegner dit sæsonkort ved engangsbetaling

Fra 14. juni frigøres alle ikke fornyede pladser, så de kan købes af andre fans. Derfor skal du inden 13. juni have fornyet dit sæsonkort, hvis du vil følge Hele Nordjyllands Hold fra din sædvanlige plads på Aalborg Portland Park. 

  • Du slipper for en stor udbetaling hver sommer.
  • Prisen er den samme som altid, blot fordelt over 12 måneder.
  • Du binder dig maksimum for seks måneder.
  • Du skal aldrig gentegne dit kort for at sikre din plads.
  • Du kan bytte din faste plads ud året rundt.
  • Du har alle de samme fordele som almindelige sæsonkortholdere.
Tags på denne nyhed

AaB åbner den nye sæson i Haderslev

4. juni 2018 kl. 13:01 af Brian Andersen

AaB vandt 1. marts i år klubbernes seneste indbyrdes duel på Sydbank Park i Haderslev 1-0 efter en hovedstødstræffer af Jores Okore.

Det forventes, at TV har placeret kampene for de første otte spillerunder engang i næste uge, men i første omgang ser AaB’s program inklusive fire testkampe ud som følger:

Testkamp – Lørdag 23. juni kl. 14.00 – AaB-Viborg F.F.

Testkamp – Mandag 25. juni kl. 13.00 – Hobro I.K.-AaB

Testkamp – Lørdag 30. juni kl. 14.00 – AaB-Randers FC

Testkamp – Lørdag 7. juli kl. 14.00 – AaB-Silkeborg I.F.

Superligaen, 1. spillerunde – 13., 14., 15. eller 16. juli – SønderjyskE-AaB

2. runde – 20., 21., 22. eller 23. juli – AaB-FC Midtjylland

3. runde – 27., 28., 29. eller 30. juli – FC København-AaB

4. runde – 3., 4., 5. eller 6. august – Vendsyssel F.F.-AaB

5. runde – 10., 11., 12. eller 13. august – AaB-FC Nordsjælland

6. runde – 17., 18., 19. eller 20. august – AC Horsens-AaB

7. runde – 24., 25., 26. eller 27. august – AaB-Esbjerg

8. runde – 31. august, 1., 2. eller 3. september – Randers FC-AaB

9. runde – 14., 15., 16. eller 17. september – AaB-Vejle Boldklub

10. runde – 21., 22., 23. eller 24. september – Hobro I.K.-AaB

11. runde – 28., 29., 30. september eller 1. oktober – AaB-OB

12. runde – 5., 6., 7. eller 8. oktober – AaB-Brøndby I.F.

13. runde – 19., 20., 21. eller 22. oktober – AGF-AaB

14. runde – 26., 27., 28. eller 29. oktober – AaB-Vendsyssel F.F.

15. runde – 2., 3., 4. eller 5. november – FC Nordsjælland-AaB

16. runde – 9., 10., 11. eller 12. november – AaB-FC København

17. runde – 23., 24., 25. eller 26. november – Vejle Boldklub-AaB

18. runde – 30. november, 1., 2. eller 3. december – Esbjerg-AaB

19. runde – 7., 8., 9. eller 10. december – AaB-AC Horsens

20. runde – 14., 15., 16. eller 17. december – OB-AaB

21. runde – 8., 9., 10. eller 11. februar 2019 – AaB-Randers FC

22. runde – 15., 16., 17. eller 18. februar – FC Midtjylland-AaB

23. runde – 22., 23., 24. eller 25. februar – AaB-SønderjyskE

24. runde – 1., 2., 3. eller 4. marts – AaB-Hobro I.K.

25. runde – 8., 9., 10. eller 11. marts – Brøndby I.F.-AaB

26. runde – 15., 16., 17. eller 18. marts – AaB-AGF

De seks bedst placerede klubber går i Mesterskabsslutspillet, mens de otte efterfølgende hold skal dyste i to puljer i Gruppespillet om adgang til en kamp om europæisk kvalifikation eller om at undgå playoff om nedrykning.

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning. Modtageren af donationen i efteråret 2018 er endnu ikke fundet.

Køb sæsonkort til AaB’s hjemmekampe her.

AaB indleder træningen til den nye sæson mandag den 18. juni.

U/19-remis og U/17-sejr i den forgangne weekend

4. juni 2018 kl. 12:38 af Brian Andersen

AaB’s U/19 Ligahold begyndte kampen med at være i god kontrol, og allerede tidligt kunne AaB efter hurtige kombinationer i højre side sende Nicolai Laursen af sted i frit løb mod mål, hvilket han sikkert udnyttede med en afslutning i det lange hjørne til 1-0.

Midtvejs i anden halvleg blev føringen også fortjent fordoblet, da en Randers-spiller prikkede bolden i eget net efter et fladt indlæg af Mads Stefansen.

Således gik AaB komfortabelt til pause, men kampbilledet ændrede sig i anden halvleg, hvor gæsterne både fik reduceret og udlignet.

I slutfasen jagtede AaB kompromisløst en afgørelse, hvilket gav chancer i begge ender af banen, men slutfacit forblev 2-2.

Dermed er AaB inden sidste spillerunde på udebane mod FC Nordsjælland fortsat placeret på andenpladsen – blot ét mål bedre end OB og to point flere end FC København, ligesom Brøndby I.F. også kan bringe sig i spil til sølvmedaljerne, hvis holdet i morgen vinder deres udsatte kamp mod FC Nordsjælland.

Under alle omstændigheder venter der en spændende eftermiddag i Farum på lørdag, hvor AaB selv kan afgøre sin skæbne.

U/17 blander sig i bronzekamp
Ligeledes i lørdags på AaB’s anlæg på Hornevej var Randers Freja modstanderen i U/17 Ligaen.

Her bragte Mikkel Kaufmann AaB foran efter en halv times spil efter oplæg fra Zifarlino Nsoni, selvom værterne dominerede opgøret, så fik randrusianerne udlignet, men heldigvis formåede AaB at svare hurtigt tilbage med en flot soloaktion og flot 2-1 træffer af Gabriel Adriano.

I slutminutterne fik Casper Gedsted med en smart scoring lukket opgøret til slutresultatet 3-1.

AaB er med tre spillerunder igen i U/17 Ligaen placeret på en femteplads, men blot med en afstand på to point op til FC Nordsjælland på tredjepladsen, og netop Farum-klubben er modstanderen på lørdag.

Rødt kort kostede i Danmarksserien
AaB’s hold i Danmarksserien mødte fredag aften Viborg F.F. på hjemmebane, og her blev det til et nederlag på 3-2 trods føringer til AaB på både 1-0 og 2-1-

Niclas Lind Simonsen bragte AaB foran efter 37 minutter, men en udvisning i det 63. minut til Kasper Vestergaard Jensen var med til at afgøre udfaldet, da viborgenserne også scorede på det efterfølgende straffespark.

Dog bragte Kasper Emil Kristensen igen AaB foran i det 71. minut, men et AaB-hold i undertal formåede ikke at holde stand og måtte således indkassere scoringer i 73. og 81. minut.

AaB indtager en sjetteplads i Danmarksserien og møder i næstsidste spillerunde FC Skanderborg på udebane.

Tags på denne nyhed

Peru sætter rekord som ubesejret

3. juni 2018 kl. 22:17 af Brian Andersen

Edison Flores spillede de første 70 minutter af opgøret mod Saudi-Arabien, og ved udskiftningen var stillingen allerede identisk med slutcifrene.

Kampen på Kybunpark i St. Gallen i Schweiz havde André Carrillo fra portugisiske Benfica som første målscorer i det 20. minut, mens den tilbagevendte anfører Paolo Guerrero fra Flamengo i Brasilien kom på tavlen to gange med sine pletskud i henholdsvis 41. og 64. minut.

Edison Flores er med kampen søndag aften noteret for 29. A-landskampe og ni scoringer i nationaldragten.

Perus sidste testkamp inden VM-slutrunden i Rusland og mødet med Danmark er opgøret mod Sverige på lørdag den 9. juni i Göteborg.

Tags på denne nyhed
'