AaB henter Kusk hjem

31. januar 2018 kl. 15:00 af Brian Andersen

Efter netop at have vundet The Double med AaB blev Kasper Kusk i juli 2014 solgt til hollandske FC Twente, hvor det dog blot blev til 14 officielle kampe, inden Kusk i sommeren 2015 blev solgt videre til FC København.

I FC København har Kasper Kusk i sine to og et halvt år været med til at sikre The Double to gange, og i alt har Kasper Kusk bidraget med 19 scoringer og 17 assists i 94 officielle kampe for FCK.

Hos AaB står Kasper Kusk siden sin ankomst som 14-årig fra samarbejdsklubben Gug Boldklub noteret for 91 officielle kampe, 27 scoringer og 26 assists.

AaB’s sportsdirektør Allan Gaarde er begejstret for tilgangen af Kasper Kusk:

- Vi har hele tiden sagt, at der skulle noget ekstraordinært til, hvis vi skulle agere i dette transfervindue, og for os er Kasper Kusk noget særligt.

- Efter vores vurdering er Kasper en af Alka Superligaens allermest kreative spillere, og med sine visioner i spillet, sin fart og sin målfarlighed tilfører Kasper os en anderledes dimension i vores offensiv, siger Allan Gaarde og tilføjer:

- Herudover får vi en sulten spiller i sin bedste fodboldalder, og vi er overbeviste om, at skiftet bliver til gavn for både Kasper og AaB.

26-årige Kasper Kusk glæder sig ligeledes til igen at repræsentere Hele Nordjyllands Hold:

- Jeg sagde, da jeg blev solgt til Twente, at jeg sagtens kunne se mig selv spille for AaB igen, og timingen er nu den rigtige.

- Jeg har været glad for oplevelserne og de erfaringer, jeg har gjort mig i både Twente og FCK, og jeg føler, at jeg vender tilbage til AaB som en endnu bedre spiller, siger Kasper Kusk.

- AaB har i efteråret haft en opadgående kurve, og jeg ser frem til kontinuerligt at bidrage med det, jeg er god til, så vi sammen kan opfylde målsætningen om en plads blandt de seks bedste hold i Superligaen, ligesom vi gerne skal nå endnu længere end kvartfinalen i DBU Pokalen. Jeg glæder mig helt vildt, fastlår Kasper Kusk, der igen får trøje nummer 17 i AaB, hvor 16 ud af 25 spillere – altså 64 procent – i den nuværende Superligatrup har spillet ungdomsfodbold i klubben.

Kasper Kusk har spillet otte A-landskampe for Danmark.

Tags på denne nyhed

Bytyqi udlejes til Skive I.K.

31. januar 2018 kl. 14:30 af Brian Andersen

Skive I.K. skal i foråret forsøge at sikre overlevelse i den næstbedste fodboldrække, hvor der resterer 14 spillerunder.

AaB’s sportsdirektør Allan Gaarde udtaler:

- For nuværende står Bardhec ikke umiddelbart over for spilletid på vores bedste mandskab, så derfor er lejemålet med Skive en optimal løsning for alle parter.

- Vi er overbevist om, at Bardhec kan udvikle sig ved at få mere spilletid på højt niveau, og det bliver spændende at følge ham i foråret, siger Allan Gaarde.

Bardhec Bytyqi er født og opvokset i Danmark sammen med sine albanske forældre, og i fodboldmæssig sammenhæng kommer Bytyqi oprindeligt fra samarbejdsklubben NUBI Fodbold (Nr. Uttrup & Bouet Idrætsforening), hvorfra han allerede som otteårig skiftede til AaB.

- Jeg glæder mig virkelig til opholdet i Skive, hvor jeg forhåbentlig kan bidrage til et godt forår for holdet og samtidig fremskynde min udvikling, så jeg kan vende tilbage til AaB i en endnu bedre udgave, siger Bardhec Bytyqi.

Bardhec Bytyqi er noteret for en enkelt officiel kamp for AaB og har kontrakt i klubben indtil 30.juni 2019.

Tags på denne nyhed

AaB's opstilling mod Sparta Prag

31. januar 2018 kl. 13:49 af Rasmus Estrup

I dag kl. 16.00 spiller AaB sidste testkamp på træningslejren, når Hele Nordjyllands Hold møder tjekkiske Sparta Prag. AaB's cheftræner Morten Wieghorst stiller til start med følgende mandskab:

Michael Lansing
Patrick Kristensen, Jores Okore, Kasper Pedersen, Jakob Blåbjerg
Frederik Børsting, Kasper Risgård, Rasmus Würtz, Filip Lesniak, Rasmus Thellufsen
Pavol Safranko

Udover Jakob Ahlmann og Marco Ramkilde, der er i Aalborg, skånes også Edison Flores, Yann Rolim og Nikolaj Lyngø. 

Kampen spilles på Dame de Noche Football Center i Puerto Banus, Marbella kl. 16.00. Den bliver livestreamet på Sparta Prags YouTubekanal. Kampen kan også følges gennem live-tweets på AaB's officielle Twitterkonto. Senere vil der være referat, sammendrag og reaktioner på aabsport.dk. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: U/19-talenter på træningslejr

30. januar 2018 kl. 20:17 af Rasmus Estrup

Sparta Prag-kamp forude

30. januar 2018 kl. 17:00 af Brian Andersen

For nuværende indtager Sparta Prag efter 16 af 30 spillerunder i den tjekkiske liga femtepladsen, og efter sejre over Randers FC, svenske IFK Göteborg og japanske Shonan Bellmare ser Morten Wieghorst frem til også at møde et mandskab med en helt fjerde nationalitet.

- Det er aldrig helt til at vide, hvor stærk en opstilling en respektiv modstander på en træningslejr møder frem med, men forhåbentlig vil vi blive mødt af hård modstand i morgen, og som vi så forleden mod japanerne, så er det lærerigt og hærdende for os at stå over for et mandskab med en anderledes spillestil og andre mønstre, end vi er vant til.

- Kampen kommer også som afrunding på en rigtig god træningslejr her i Spanien, og da vi også blot har halvanden uge til forårspremieren, så vil man nok se færre ud- og indskiftninger end de seks af slagsen forleden mod Shonan Bellmare, fortæller Morten Wieghorst til aabsport.dk.

- På den anden side vil vi heller ikke tage unødvendige chancer, hvis der er spillere, der har lidt småproblemer med bentøjet, og derfor er det lige nu ikke sandsynligt, at Yann (Rolim, red.) og Edison (Flores, red.) kommer i kamp i morgen, siger Morten Wieghorst.

- Det vil så til gengæld give andre chancen, og det er glædeligt, at vi ikke bare er 11 mand, men råder over en trup med hård konkurrence om pladserne, og derfor er det også afgørende, at man som spiller er klar til at præstere, når man får muligheden, fastslår Morten Wieghorst.

- Vi har stadig konkrete ting såvel defensivt som offensivt, som vi kan forbedre, og det er der, vores fokus er, slutter Morten Wieghorst.

Efter tre-fire flytninger frem og tilbage ser det i skrivende stund ud til, at testkampen mod Sparta Prag afvikles på Dame de Noche Football Center i Puerto Banus, Marbella med kickoff i morgen kl. 16.00.

'