AaB TV: Tilbageblik på AaB-AC Horsens

9. december 2018 kl. 09:31 af Rasmus Estrup

Inden årets sidste hjemmekamp mod AC Horsens i dag kl. 14.00 på Aalborg Portland Park kan du forberede dig til kampen ved at se en række af AaB's tidligere hjemmebanescoringer mod AC Horsens i tilbageblikket øverst. 

Der er blandt andet samlet et mål fra assistenttræner Thomas Augustinussen, der i dag tager afsked med Aalborg Portland Park. Kasper Kusks pletskud fra noget nær 50 meter er selvfølgelig også med i samlingen, samt Tom van Weerts matchvindermål i det seneste møde mellem AaB og AC Horsens. 

Husk i øvrigt at sæsonkortholdere gratis kan tage en ven med til kampen. Læs mere om hvordan man får den ekstra billet her. 

Derudover er der til 3F Tribunen gratis adgang for børn med nissehuer. Derfor er der også specielle AaB-nissehuer til salg i dag. Læs om det her. 

Tags på denne nyhed

AaB jagter første hjemmesejr siden august

8. december 2018 kl. 15:40 af Brian Andersen

Dog er det i perioden blevet til en hjemmesejr i Sydbank Pokalen mod netop søndagens modstander AC Horsens, der 31. oktober blev overvundet på Tom van Weerts enlige træffer.

AaB-cheftræner Jacob Friis debuterede forrige fredag med en 4-1 gevinst i Esbjerg, og målsætningen er naturligvis at følge op med nye tre point i årets sidste hjemmekamp.

Jacob Friis udtaler:

- Vi har for længst fået armene ned, og nu venter der os en svær kamp mod Horsens.

- Det bliver et opgør med sit helt eget liv, og det er vigtigt, at vi forsøger at gøre det svært for Horsens at sætte sine spidskompetencer i spil, konstaterer Jacob Friis.

- Samtidig er målet for os igen at levere angrebsivrighed og aggressivitet, som forhåbentlig kan udmønte sig i chancer og scoringer, så vi kan hente tre meget vigtige point, siger Jacob Friis, der efter lørdagens træningspas har udtaget følgende 19 spillere:

1 Jacob Rinne, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 5 Jores Okore, 6 Kristoffer Pallesen, 8 Rasmus Würtz, 9 Tom van Weert, 10 Lucas Andersen, 11 Philipp Ochs, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Rasmus Thellufsen, 21 Kasper Risgård, 22 Michael Lansing, 24 Mathias Ross, 25 Frederik Børsting, 27 Oliver Abildgaard, 30 Wessam Abou Ali og 32 Kasper Pedersen.

AaB's skadesliste omfatter Marco Ramkilde, mens Jakob Blåbjerg er ramt af sygdom. 

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2018 går ubeskåret til Ønskeland i Brovst, som efter efterårets første otte hjemmekampe allerede er sikret en donation på 99.340 kr.

Tags på denne nyhed

Ekstra gratis billet til sæsonkortholdere

8. december 2018 kl. 09:38 af Rasmus Estrup

Som en tak for støtten gennem året kan sæsonkortholdere og sæsonkortabonnenter gratis tage en ven med årets sidste hjemmekamp i morgen kl. 14.00 mod AC Horsens på Aalborg Portland Park. Den ekstra billet gælder til samme tribune, som sæsonkortet gælder til. 

Sæsonkortholdere kan hente deres gratis billet ved at følge disse trin:

  • Gå ind billet.aabsport.dk og log in på din profil
  • Vælg Superligakampen mod AC Horsens og klik derefter på den tribune, som dit sæsonkort gælder til
  • Vælg at købe én billet til kampen. Har du sæsonkort til siddeplads, skal du også vælge den sektion, du ønsker billetten gælder til
  • Vælg derefter om billetten skal være Voksen, Barn eller Pensionist
  • Klik nu på gaveikon-knappen nederst for at indløse din værdikupon for at gennemføre købet til 0 kroner

Husk i øvrigt også, at børn til og med 14 år får gratis adgang til 3F Tribunen, hvis de har en nissehue på. 

Derfor er der til kampen også lavet specielle AaB-nissehuer, som sælges for 40 kr. i en bod mellem A. Enggaard Tribunen og 3F Tribunen på søndag.

Læs praktisk information om kampen her. 

Tags på denne nyhed

Mød Theodor og julemanden søndag

8. december 2018 kl. 08:20 af Martin Stigaard Skammelsen

Børn og barnlige sjæle opfordres således til at kigge forbi fanområdet foran Weber Tribunen op til søndagens kamp mod AC Horsens på Aalborg Portland Park.

Her vil ingen ringere end selveste julemanden stå klar til at tage i mod, og alle børn der medbringer en kopi af deres ønskeseddel til julemanden, kommer med i lodtrækningen om at få opfyldt alle ønsker på ønskesedlen fra dagens kampsponsor Uggerhøj Biler.

De to heldige vindere findes og kontaktes mandag 10. december.

Foran Weber Tribunen vil man også kunne møde AaB’s maskot Theodor, der i dagens anledning deler lækkerier ud til alle børn.

Husk at børn iført nissehue kommer gratis ind til søndagens kamp mod AC Horsens, der spilles på Aalborg Portland Park kl. 14.00.

Tags på denne nyhed

Køb en øl og få to mod AC Horsens

7. december 2018 kl. 18:18

Der vil til årets sidste hjemmekamp på Aalborg Portland Park være tilbud på øl, hvor man får to øl for ens pris. Tilbuddet gælder Royal Pilsner, som serveres på alle tribuner samt i fanområdet foran Weber Tribunen, som åbner to timer før kampstart. Specialøl er ikke inkluderet i tilbuddet.

Læs alt praktisk information om kampen, hvor der blandt andet er gratis adgang på 3F Tribunen for børn med nissehuer, i linket nedenfor. 

Tags på denne nyhed
'