-
25. februar kl. 14:00
1 : 1
18. februar
3 : 2
10. februar
2 : 0
3. februar
2 : 1
31. januar
2 : 3
26. januar

Liam Barker besøgte Aalborg

25. november 2017 kl. 11:53 af Martin Stigaard Skammelsen

Se med hvad der skete, da TV3 Sports engelske reporter Liam Barker besøgte Aalborg.

Undervejs på englændernes besøg blev det blandt andet til en snak med tidligere sportsdirektør Lynge Jakobsen, et besøg hos AaB's fans, samt ikke mindst en kamp på Aalborg Portland Park.

Se indslaget på tv3sport.dk her
Tags på denne nyhed

Blåbjerg kan runde kamp nummer 100 for AaB

24. november 2017 kl. 14:04 af Brian Andersen

Jakob Blåbjerg kan blive noteret for sin officielle kamp nummer 100 for AaB, når det lørdag eftermiddag gælder mødet på udebane mod FC Helsingør.

I forrige spillerunde vandt AaB i Hobro sæsonens første udesejr, mens man senest leverede en stærk anden halvleg i mandags mod FC Midtjylland.

AaB-cheftræner Morten Wieghorst udtaler:

- Vi var ærgerlige over slutfacit af kampen mod Midtjylland, men vi vil gerne bygge videre på den kvalitet og intensitet, vi kom med i anden halvleg.

- Nu møder vi et Helsingør-hold med gode boldspillere, der både spillemæssigt og pointmæssigt har været klart bedst på hjemmebane, men omvendt gav de os også undervejs nogle forskrækkelser, da vi vandt 1-0 i Aalborg for fem uger siden, påpeger Morten Wieghorst.

- Generelt set har Helsingør leveret gode præstationer og været en del af mange tætte kampe, men vi er meget bevidste om kampens vigtighed og er opsatte på at slå tilbage hurtigst muligt med en sejr, siger Morten Wieghorst, der efter fredagens træningspas har udtaget følgende 20 navne:

1 Jacob Rinne, 2 Patrick Kristensen, 4 Jakob Blåbjerg, 5 Jores Okore, 8 Rasmus Würtz, 9 Jannik Pohl, 10 Edison Flores, 11 Jakub Sylvestr, 14 Pavol Safranko, 18 Rasmus Thellufsen, 20 Marco Meilinger, 21 Kasper Risgård, 23 Filip Lesniak, 25 Frederik Børsting, 26 Robert Kakeeto, 27 Oliver Abildgaard, 28 Yann Rolim, 32 Kasper Pedersen, 33 Bardhec Bytyqi og 40 Tamati Williams.

AaB’s skadesliste omfatter Jakob Ahlmann, Kristoffer Pallesen, Magnus Christensen, Marco Ramkilde og Michael Lansing.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Edison Flores om VM og AaB

24. november 2017 kl. 10:21 af Rasmus Estrup

I sit første tv-interview på engelsk taler Edison Flores om VM-kvalifikationen med Peru samt hvordan han har skullet vænne sig til den danske måde at spille fodbold på.

Tags på denne nyhed

Vidste du om FC Helsingør og AaB…

23. november 2017 kl. 12:20 af Brian Andersen

Skæve vinkler på lørdagens Alka Superligaopgør på Helsingør Stadion. Vidste du således…

- at det forestående opgør er AaB’s første besøg til en DM-kamp i Helsingør siden 1984. Dengang foregik det i 3. division, hvor den lige kamp endte med tre scoringer til hver klub.

- at FC Helsingør og AaB er indeværende sæsons to mindst scorende klubber med blot 27 scoringer tilsammen. Omvendt hører AaB til i den bedste halvdel rent forsvarsmæssigt, hvorimod FC Helsingør ligger i den nederste fjerdedel.

- at AaB kun har scoret kampens første mål i syv ud af sæsonens 16 Alka Superligakampe, hvilket har givet fire sejre, to uafgjorte og et nederlag. Omvendt er AaB kun kommet bagud i fem kampe (0V-1U-4T), mens fire kampe er endt helt uden scoringer.

- at FC Helsingør ikke har spillet uafgjort endnu i indeværende sæson, hvor det er blevet til fire sejre og 12 nederlag. Omvendt har AaB spillet uafgjort i syv ud af de 16 kampe, dog ikke i de seneste tre kampe.

- at AaB med en sejr lørdag mod FC Helsingør kan tage to sejre mod en oprykker for første gang i indeværende og forrige sæson. Sidste sæson mødte AaB tre oprykkere i sammenlagt otte Alka Superligakampe; Lyngby Boldklub (1V-0U-1T), AC Horsens (0V-1U-1T) og Silkeborg I.F. (1V-1U-2T).

- at AaB ikke har haft de bedste erfaringer med lørdagens dommer Michael Johansen som dommer på udebane i Alka Superligaen. Det er ikke blevet til sejr siden august 2012, og de efterfølgende fem kampe er endt med to uafgjorte og tre nederlag.

- at datoen 25. november er historisk for AaB, idet klubben i 1990 med en 6-5 sejr sikrede sig forbliven i den bedste række efter to playoffkampe mod B 1909. Efterfølgende har AaB fået tre sejre og en uafgjort på denne dato i Alka Superligaen.

- at datoen 25. november også sender gode minder om deltagelsen i gruppespillet i UEFA Champions League i 2008; denne dag besejrede AaB hjemme på Aalborg Portland Park den skotske storklub Celtic med 2-1 efter et selvmål og en fuldtræffer af Caca.

- at AaB senest var i aktion på datoen 25. november, da det i 2016 i Aalborg blev 2-1 over Randers FC efter et selvmål og et pletskud af Frederik Børsting.

- at AaB har scoret knap halvdelen af indeværende sæsons 14 mål i kampens andet kvarter, dvs. i perioden 16.-30. minut. Omvendt har FC Helsingør været farlige i kampens første og sidste kvarter, hvor klubben har scoret ni af sæsonens 13 mål.

- at AaB er uden nederlag i de seneste fire Alka Superliga-udekampe afviklet på en lørdag, hvoraf de tre seneste er endt uafgjort. Faktisk har AaB kun tabt en ud af de 11 seneste lørdags-udekampe i Alka Superligaen (4V-6U-1T).

- at AaB og FC Helsingør 15. oktober 2017 mødtes første gang i indeværende sæson. Her blev Jannik Pohls afretning afgørende for AaB’s 1-0 gevinst på Aalborg Portland Park.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed

Black Friday i AaB Webshop

23. november 2017 kl. 10:33 af Thomas Fiele

I morgen er der rig mulighed for at købe dine julegaver, når AaB Webshop fejrer Black Friday.

Kig ind og spar 50% på flere end 30 udvalgte varer.

Black Friday i AaB Webshop starter i nat kl. 00.01 og slutter kl. 23.59 i morgen fredag d. 24. november.

Tilbuddene gælder så længe lager haves.

Klik ind her og gør en god julehandel, når det nye døgn starter.

Se udvalg i webshoppen
Tags på denne nyhed