Nye trøjer i fankollektionen

10. august 2017 kl. 08:46 af Rasmus Estrup

Du kan blandt andet købe den sort/grå Sweatshirt nr. 12, der har tallet 12 på venstre bryst. Nummeret symboliserer nogle vigtige elementer i AaB. Både klubbens 12. mand, altså fansene, der bidrager til stemningen på tribunen og er med til at bære Hele Nordjyllands Hold fremad banen. Det symboliserer selvfølgelig også det fredede trøjenummer 12, som prydede en af de største AaB-legender, Torben Boye, der spillede hele sin karriere og 560 kampe for Hele Nordjyllands Hold. Tallet 12 er altså et symbol på en ikonisk loyalitet til klubben.

En anden nyhed er en sort t-shirt med trykket “Aalborg” hen over brystet. T-shirten er mærket med det officielle AaB-logo, som er broderet i bunden.

Endelig er der den nye grå t-shirt med retrotryk hen over brystet, hvor der står Aalborg Boldspilklub 1885. Denne t-shirt er også mærket med det officielle AaB-logo i bunden.

Trøjerne kan købes både i AaB Fanshop på Aalborg Portland Park og på webshoppen på aabsport.dk.

Tags på denne nyhed

Yderligere fire spillerunder fastsat

9. august 2017 kl. 16:44 af Brian Andersen

Det resterende kampprogram for Alka Superligaens grundspil ser dermed for AaB’s vedkommende således ud:

5. spillerunde – Mandag 14. august kl. 19.00 – AaB-Hobro I.K.

6. runde – Fredag 18. august kl. 18.00 – AC Horsens-AaB

7. runde – Lørdag 26. august kl. 17.30 – AaB-AGF

8. runde – Mandag 11. september kl. 19.00 – AaB-Silkeborg I.F.

9. runde – Søndag 17. september kl. 18.00 – Brøndby I.F.-AaB

10. runde – Søndag 24. september kl. 14.00 – AaB-Lyngby Boldklub

11. runde – Søndag 1. oktober kl. 14.00 – FC Midtjylland-AaB

12. runde – 13., 14., 15. eller 16. oktober – AaB-FC Helsingør

13. runde – 20., 21., 22. eller 23. oktober – Randers FC-AaB

14. runde – 27., 28., 29., eller 30. oktober – AaB-OB

15. runde – 3., 4., 5. eller 6. november – Hobro I.K.-AaB

16. runde – 17., 18., 19. eller 20. november – AaB-FC Midtjylland

17. runde – 24., 25., 26. eller 27. november – FC Helsingør-AaB

18. runde – 1., 2., 3. eller 4. december – Lyngby Boldklub-AaB

19. runde – 8., 9., 10. eller 11. december – AaB-FC København

20. runde – 9., 10., 11. eller 12. februar 2018 – Silkeborg I.F.-AaB

21. runde – 16., 17., 18. eller 19. februar – AaB-Brøndby I.F.

22. runde – 23., 24., 25. eller 26. februar – AaB-FC Nordsjælland

23. runde – 27., 28. februar eller 1. marts – SønderjyskE-AaB

24. runde – 2., 3., 4. eller 5. marts – AaB-AC Horsens

25. runde – 9., 10., 11. eller 12. marts – AaB-Randers FC

26. runde – 16., 17., 18. eller 19. marts – AGF-AaB

De seks bedst placerede klubber går i Mesterskabsslutspillet, mens de otte efterfølgende hold skal dyste i to puljer om adgang til en kamp om europæisk kvalifikation eller om at undgå playoff om nedrykning. 

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til Alka Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2017 går ubeskåret til Børn i Sorg – Sorggrupperne i Aars, som efter efterårets første hjemmekamp allerede er sikret en donation på 12.032 kr.

Køb billet til den forestående nordjyske duel mod Hobro I.K. her.

AaB TV: Tilbageblik på AaB-Hobro I.K.

9. august 2017 kl. 13:35 af Rasmus Estrup

Lærerig sjetteplads til U/19-holdet i Ungarn

8. august 2017 kl. 08:49 af Rasmus Estrup

Mandag eftermiddag spillede AaB's U/19-hold sidste kamp i en international træningsturnering i Rumænien. En turnering, der langt fra gik som håbet for AaB-holdet, der endte på sjettepladsen ud af seks hold. 

Første kamp i turneringen, der blev spillet fredag mod det lokale Puskas Academy, endte med et nederlag på 2-0, hvor især de 40 graders varme gjorde ondt på nordjyderne, der ikke formåede at spille som et hold, men mere forsøgte sig individuelt hver især. 

Temperaturen og individualiteten fortsatte også i søndagskampen, der blev spillet mod FK Partizan fra Beograd. Og selvom AaB kom foran 1-0 takket være en straffesparksscoring af Wessam Abou Ali, endte opgøret med en storsejr til serberne på 5-1. 

Derfor skulle AaB mandag spille placeringskamp om femtepladsen mod engelske West Bromwich. Her var spillet markant opløftende. Nede 2-0 fik AaB vendt skuden, da først Jonathan Stæhr Larsen reducerede, inden Milad Samim på fornemmeste vis udlignede i overtiden. Det tvang kampen ud i en straffesparkskonkurrence, som englænderne desværre vandt 3-2.

- Det er egentlig helt fair, at vi ikke får et bedre resultat. I de første to kampe fungerede vi ikke som et hold, men bestod i stedet af 11 spillere, der gjorde sine egne ting og ikke hang sammen. Og det var modstanderne altså for gode til, at vi kunne tillade os. Mod West Bromwich gik det meget bedre, og der er noget at bygge videre på, siger U/19-ligatræner Lasse Stensgaard, der overordnet set er glad for at have været igennem træningsturneringen. 

- Der er rykket nogle nye spillere op, og det har været fedt for mig at se dem blive testet i kamp, ligesom de også har fået meget ud af at se, hvad det kræver at spille på U/19-holdet, for det kræver en lidt anden intensitet, end de måske er vant til. Så vi kommer i hvert fald klogere hjem og ved, hvad vi skal arbejde på frem mod første kamp, siger Lasse Stensgaard.

AaB starter U/19 Ligaen lørdag 19. august, hvor de forsvarende mestre af U/19 Ligaen, Esbjerg fB, gæster Hornevej. 

Tags på denne nyhed

Danmarksserien åbnede med overtidsnederlag

7. august 2017 kl. 13:10 af Rasmus Estrup

Danmarksserien blev i weekenden skudt i gang, og for AaB’s vedkommende startede det med et bittert udebanenederlag til Lystrup I.F.

Nordjyderne startede ellers bedst og var i kontrol i første halvleg, hvor debutant Kasper Emil Kristensen med en scoring sendte AaB til pause foran 1-0 efter en halvleg, hvor en anden debutant, målmand Kasper Jensen, reddede et straffe.

Men AaB kom ikke godt ud til anden halvleg, og med tre scoringer i halvlegens første halve time kom hjemmeholdet foran 3-1.

Det fik AaB til at foretage ændringer, og en en tredje debutant, indskiftede, Emil Simonsen fik udlignet efter 81 minutter.

I overtiden brød jublen for alvor ud for de gæstende AaB-spillere, da Nicolai Rask Lassen udlignede til 3-3.

Desværre varede glæden kort, for da Lystrup I.F. gav bolden op, spillede de hurtigt fremad, og læderet havnede ved en ellers velspillende Kasper K. Jensen, der ville savne bolden op, men i stedet gled i det våde græs, og en Lystrup I.F. spiller kunne i stedet let sparke bolden i mål til 4-3.

- Det var en rutsjebanetur, og kampens tilstand ændrede hele tiden karakter. Vi var ovenpå i første halvleg, men begyndte så at tage for let på opgaven i anden halvleg, hvorfor vi kom bagud 3-1. I overtiden fik vi udlignet, og så tabte vi alligevel til allersidst, siger Danmarksserietræner Kenneth Cortsen.

- Vi er et ungt hold, og vi skal lære at holde koncentrationen hele kampen igennem, og det lykkedes ikke. Det er en tendens, vi også havde i sidste sæson; at det var de mentale parametre, vi tabte på, og det er ikke godt nok, siger Kenneth Cortsen, der havde fem debutanter med i truppen i weekenden.

Tags på denne nyhed
'