![](/media/9460/u17-landshold-baertelsen.jpg?center=0.18699186991869918,0.50677506775067749&mode=crop&width=1200&height=500&rnd=131360278360000000)
Klitten og Bærtelsen med i begge landsholdssejre
Anders Bærtelsen og Lukas Klitten fik spilletid i begge kampe, da U/17-landsholdet tirsdag og torsdag slog Rumænien.
Resultaterne var ikke til at klage over, da U/17-landsholdet i denne uge besejrede Rumæniens U/17-landshold i to kampe. Tirsdag vandt Danmark 6-1, og torsdag lød sejren på 3-1.
AaB havde to spillere med i truppen, og begge AaB-talenter fik spilletid i begge sejre.
I tirsdagens sejr på 6-1 startede Anders Bærtelsen i midterforsvaret og forsvarsspilleren spillede hele kampen. Lukas Klitten blev skiftet ind fem minutter før tid.
Torsdag var der byttet om på rollerne for AaB-talenterne. Lukas Klitten startede som venstreback og spillede fuld tid, mens Anders Bærtelsen blev sendt på banen med 20 minutter tilbage.
Efter de to venskabskampe har Anders Bærtelsen spillet 12 U/17-landskampe, mens Lukas Klitten er noteret for tre kampe med U/17-landsholdet.