Würtz tilbage til kamp 424 for AaB

1. oktober 2016 kl. 13:02

Henrik Mini Rasmussen har ligesom Rasmus Würtz spillet 423 kampe, mens Thomas Augustinussen (420) og Jimmy Nielsen (398) er henholdsvis nummer fire og nummer fem på listen.

RW_AGF2I søndagens tidlige kamp på Nordjyske Arena får AaB besøg af sidste sæsons sølvvindere fra SønderjyskE, som kommer til Aalborg med en ubesejret stime siden 14. august på seks Alka Superligakampe, hvoraf de tre seneste er vundet.

Stadig er sønderjyderne dog efter AaB’s stærke indledning på sæsonen fire point efter AaB i tabellen, og AaB’s cheftræner Lars Søndergaard ser frem til opgøret:

- Vores seneste kamp mod Silkeborg blev ingen god oplevelse med alt for mange individuelle fejl, og vi er bevidste om, at vi skal være langt mere kyniske, hvis vi skal hente tre point mod SønderjyskE.

- SønderjyskE vandt overraskende, men fortjent sølv i sidste sæson, og der venter os en hård kamp, hvor vi skal kunne modstå deres direkte og fysiske spil og deres styrke på standardsituationer, påpeger Lars Søndergaard.

- For vores vedkommende handler det i morgen rent offensivt om at tiltvinge os meget boldbesiddelse, så vi derigennem kan få lagt et pres, og magter vi den del, så har vi også en god chance for at få en sejr, siger Lars Søndergaard, der efter lørdagens træningspas har udtaget følgende 18 navne:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 4 Jakob Blåbjerg, 5 Markus Holgersson, 8 Rasmus Würtz, 9 Jannik Pohl, 10 Edison Flores, 14 Casper Sloth, 16 Magnus Christensen, 17 Christian Bassogog, 18 Rasmus Thellufsen, 20 Marco Meilinger, 21 Kasper Risgård, 22 Carsten Christensen, 25 Frederik Børsting, 27 Oliver Abildgaard, 31 Joakim Mæhle og 32 Kasper Pedersen.

Skadeslisten omfatter Jakob Ahlmann, Thomas Enevoldsen og Sebastian Grønning.

AaB donerer 1 kr. pr. tilskuer til Alka Superligakampe på Nordjyske Arena til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2016 går ubeskåret til Broen Aalborg, som efter efterårets seks første hjemmekampe allerede er sikret en donation på 43.522 kr. Køb i forsalg din billet til opgøret mod SønderjyskE søndag kl. 12.00 her.

'