Würtz fortsat ukampdygtig

22. juli 2011 kl. 09:59

Dermed må Würtz sidde over for anden kamp træk, i det problemer med en hoftebøjer og lysken fortsat generer midtbanespilleren.

- Rasmus døjer fortsat med sin skade og skal i dag scannes for at vi kan blive klogere på omfanget, men forhåbentlig har vi fanget det i opløbet, forklarer cheftræner Kent Nielsen fredag formiddag til aabsport.dk og kan samtidig notere sig, at Denis Dedovic også for en kortere periode vil være på skadeslisten.

- Denis brækkede uheldigvis næsen i reserveholdskampen mod Blokhus i tirsdags. På grund af hævelsen har man endnu ikke haft mulighed for at sætte den på plads, så han forventes også at holde en kortere pause, lyder det videre fra Kent Nielsen.

Udover Würtz og Dedovic er Marcus Tracy også fortsat på skadeslisten, men under genoptræning efter sin knæskade.

'