Wichmann starter mod Shakhtar

23. januar 2011 kl. 09:26
Oprindeligt skulle danskerne have mødt Kina i den anden testkamp på træningsturen i Dubai, men dét opgør er i sidste øjeblik blevet erstattet med duellen mod Shakhtar Donetsk, der er i gang med forberedelserne til ottendedelsfinalerne i UEFA Champions League.

I Danmarks første kamp mod Qatar havde U/21-landstræner Keld Bordinggard tre AaB’ere i startopstillingen i form af Lasse Nielsen, Henrik Dalsgaard og Nicklas Helenius, men denne gang er det altså i første omgang Mathias Wichmann, der får lejlighed til at vise AaB-flaget.

Kampen i Dubai spilles kl. 13.00 dansk tid. 

'