Vigtig pokalkamp i Fredericia

10. maj 2011 kl. 10:19

- Det er vigtigt for os at sikre videre deltagelse i pokalturneringen. Det giver gode kampe i efteråret med mulighed for at nå helt til Final 4, hvor der spilles semifinaler og finaler, siger direktør Jan Larsen, Aalborg Håndbold.

- Derfor prioriterer vi kampen i Fredericia højt, og vi vil på alle måder gerne slutte sæsonen af med en sejr.

Da AaB Håndbold spillede i Fredericia i efteråret, sluttede kampen uafgjort, mens det bliver en sikker hjemmesejr i Gigantium Arena.

Fredericia sluttede overraskende sæsonen med nedrykning, og klubben meldte i fredags ud, at der lukkes og slukkes efter denne sæson i FHK Elite, og at moderklubben må drive holdet videre.

'