Vidste du om Viborg F.F. og AaB... (1)

14. april 2014 kl. 14:45

- at AaB har vundet de seneste seks Superligakampe mod Viborg F.F., hvor det er lykkedes AaB at score 16 mål og kun få scoret tre mål mod sig.

HD2- at klubbernes senest mødte hinanden 9. december 2013, hvor det blev 5-0 til AaB på Nordjyske Arena efter scoringer af Henrik Dalsgaard, Kasper Kusk, Anders K. Jacobsen, Rasmus Jönsson og Nicolaj Thomsen.

- at AaB senest var på besøg på Energi Viborg Arena, da det 4. maj 2008 sluttede 1-0 til AaB efter et elegant chip af Andreas Johansson.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Rasmus Jönsson (3 mål), Kasper Kusk (2), Nicolaj Thomsen (1), Anders K. Jacobsen (1) og Henrik Dalsgaard (1) også Thomas Augustinussen (3 mål), Kasper Risgård (2) og Jeppe Curth (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Superligakamp mod Viborg F.F.

- at AaB ikke har holdt modstanderen fra at score i de seneste 19 Superliga-udekampe, hvilket er identisk med AaB’s negative Superliga-klubrekord. Seneste clean sheet på udebane var 23. november 2012 mod Randers FC.

- at AaB’s nuværende pointhøst (49) er klubbens tredjebedste præstation efter 26 kampe. De to sæsoner hvor AaB havde opnået flere point var 1998/1999 (52) og 2007/2008 (53), hvor førstepladsen efter 26 kampe også holdt ved udgangen af sæsonen.

- at AaB er forårets bedste hold med 17 point ud af 24 mulige, hvorimod Viborg F.F. er forårets hidtil dårligste med seks point for det tilsvarende antal kampe.

- at AaB’s Lukas Spalvis har scoret seks mål i hans fire seneste Superligakampe for AaB. Han har formået at score de seks mål på kun 283 minutters spilletid, hvilket giver et gennemsnit på godt 47 minutter pr. scoring.

- at AaB ikke har tabt nogen af de seks tidligere Superligakampe spillet den 16. april (to sejre og fire uafgjorte).

- at AaB senest var i aktion på datoen 16. april, da Nicklas Helenius i 2012 scorede i 1-1 opgøret på udebane mod AGF.

- at i AaB’s fem seneste Superliga-udekampe har både hjemmeholdet og udeholdet scoret mindst to mål.

- at onsdag aftens dommer er Jakob Kehlet, som også har dømt klubbernes to første indbyrdes opgør i indeværende sæson.

- at AaB’s næste scoring vil være AaB’s mål nr. 1.200 i Superligaen.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

'