Vidste du om Steaua Bukarest og AaB...

- at opgøret mellem Steaua Bukarest og AaB skal dømmes af den russiske dommer Vladislav Bezborodov, der selv tidligere har spillet topfodbold.
- at Arena Nationala i Bukarest har plads til 55.634 tilskuere, men at torsdag aftens duel som bekendt skal spilles for tomme tribuner qua UEFA’s kendelse over for Steaua Bukarest.
- at Steaua Bukarest tabte sin UEFA Champions League-playoffkamp efter straffesparkskonkurrence mod bulgarske Lodogorets.
- at forinden havde Steaua Bukarest samlet overvundet Aktobe fra Kazakhstan med 4-3 i tredje kvalifikationsrunde og norske Strømsgodset med 3-0 i anden kvalifikationsrunde.
- at Steaua Bukarest ligesom AaB er forsvarende mestre, og at Steaua har vundet det rumænske mesterskab hele 25 gange.
- at Steaua Bukarest deltager i europæisk gruppespil for tiende sæson i træk.
- at AaB’s cheftræner Kent Nielsen i efteråret 1992 var med som spiller for AGF, da holdet tabte 2-1 på udebane mod Steaua på et mål i sidste minut, hvilket sendte aarhusianerne ud af turneringen på reglen om flest scorede mål på udebane.
- at Bukarest opgjort pr. 2011 har et indbyggertal på 1,9 mio. indbyggere.
- at Steaua Bukarest på UEFA’s seneste klubrangliste er placeret som nummer 51 i Europa, mens AaB befinder sig som nummer 296.
- at Steaua Bukarest vandt UEFA Champions League i sæsonen 1985/1986.
- at AaB's tre mål i Europa i indeværende sæson er blevet scoret af Nicolaj Thomsen og to gange Anders K. Jacobsen.