Vidste du om SønderjyskE og AaB... (3)

24. april 2015 kl. 12:21

- at den kommende duel er Alka Superligakamp nummer 27 mellem SønderjyskE og AaB. Statistikken siger ni sejre til AaB, otte uafgjorte og ni nederlag samt en målscore på 33-36 set med AaB’s øjne.

NH3- at hvis AaB ikke søndag besejrer SønderjyskE, vil det være tredje sæson i Alka Superligaen, at AaB ikke får fuld gevinst mod SønderjyskE i nogen af de tre indbyrdes Alka Superligakampe. Det er således tidligere sket i sæsonerne 2010/2011 (0V-0U-3T) og 2011/2012 (0V-1U-2T).

- at Alka Superligakampe i Haderslev mellem SønderjyskE og AaB har tendens til enten at være meget målfattige eller meget målrige. Kampenes fordeling på antal scorede mål er nemlig 0(2), 1(2), 2(3), 3(2), 4(3) og 5(2) svarende til gennemsnitligt 2,57 mål pr. kamp.

- at AaB’s seneste besøg i Haderslev forekom 19. juli 2014 i sæsonpremieren, som sluttede uden scoringer.

- at fra den nuværende AaB-trup har Lukas Spalvis (2 mål), Kasper Risgård (2), Rasmus Würtz (1), Anders K. Jacobsen (1), Nicklas Helenius (1), Patrick Kristensen (1) og Thomas Augustinussen (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Alka Superligakamp mod SønderjyskE.

- at AaB er uden sejr i de seneste fem Alka Superligakampe, hvilket AaB ikke har præsteret værre siden december 2012-april 2013, hvor det blev til syv kampe i træk i Alka Superligaen uden sejr.

- at AaB ikke har besejret SønderjyskE i de tre seneste indbyrdes Alka Superligaopgør (0V-1U-2T). Men netop på hjemmebanen i Haderslev har SønderjyskE ikke vundet i de tre seneste Alka Superligakampe, hvilket ikke er sket siden august-november 2012.

- at hvis der kommer 4.095 eller flere tilskuere, vil det være tilskuerrekord til et Superligaopgør i Haderslev mellem SønderjyskE og AaB.

- at dommer Kenn Hansen søndag dømmer sin Alka Superligakamp nummer 104 og den 19. med deltagelse af AaB (7V-4U-7T). Han har i de 18 tidligere Alka Superligakampe med AaB som det ene hold kun uddelt et rødt kort og dømt et straffespark, hvilket endda var i samme kamp.

- at Thomas Enevoldsen i sin officielle kamp nummer 152 for AaB kan spille sin Alka Superligakamp nummer 100. Han bliver i givet fald en del af en eksklusiv skare, der på nuværende tidspunkt består af 35 spillere med mindst 100 Alka Superligakampe for AaB.

- at den forestående kamp bliver 15. gang, at AaB spiller en DM-kamp på datoen 26. april (6V-2U-6T).

- at AaB senest var i aktion på datoen 26. april, da det i 2014 blev til en 3-2 gevinst på udebane mod OB efter to scoringer af Lukas Spalvis og en enkelt træffer af Kasper Risgård.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

'