Vidste du om SønderjyskE og AaB... (1)

4. november 2015 kl. 16:32

- at den forestående duel er Alka Superligakamp nummer 29 mellem SønderjyskE og AaB. Statistikken siger 11 sejre til AaB, otte uafgjorte og ni nederlag samt en målscore på 41-36 i AaB’s favør.

SønderjyskE-7- at AaB har vundet de to seneste Alka Superligakampe mod SønderjyskE med sammenlagt 8-0.

- at klubberne senest mødte hinanden 4. oktober 2015 på Nordjyske Arena, hvor scoringer af Nicolaj Thomsen, Thomas Enevoldsen, Frederik Børsting og to gange Lukas Spalvis sørgede for en 5-0 sejr til AaB.

- at AaB’s senest var på besøg i Haderslev, da det 26. april 2015 endte med en 3-0 gevinst til Hele Nordjyllands Hold efter to pletskud af Anders K. Jacobsen og en enkelt fuldtræffer af Nicklas Helenius.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Lukas Spalvis (4 mål), Nicklas Helenius (2), Nicolaj Thomsen (1), Thomas Enevoldsen (1) og Frederik Børsting (1) også Kasper Risgård (2 mål), Rasmus Würtz (1), Patrick Kristensen (1) og Thomas Augustinussen (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Alka Superligakamp mod SønderjyskE.

- at hvis AaB fredag aften besejrer SønderjyskE for tredje Alka Superligakamp i træk, vil det være første gang, at AaB tager alle tre point i hver af tre på hinanden følgende Alka Superligakampe mod SønderjyskE.

- at AaB er sæsonens mest scorende klub med 30 mål i 14 Alka Superligakampe. Hvis det bliver til mindst ét mål mod SønderjyskE, vil det være AaB’s mest målrige efterår, efter 15 kampe, siden sæsonen 1998/1999 (35 mål).

- at hvis kampen ender med en sejr til en af klubberne, vil det være den 14. Alka Superligakamp i træk, at AaB ikke spiller uafgjort. En tilsvarende serie præsterede AaB senest i august 2012-marts 2013, hvor det blev til 16 kampe i træk uden pointdeling.

- at Jakob Kehlet fredag aften dømmer sin Alka Superligakamp nummer 120 og den 23. med AaB som den ene part (9V-6U-7T). Han har dømt AaB mod SønderjyskE ved to tidligere lejligheder, hvor det ikke har været nødvendigt at dømme straffespark, udvise spillere eller dømme mål til AaB’s modstander.

- at AaB ikke har tabt i de tre seneste Alka Superligakampe afviklet på datoen 6. november, hvor det er blevet til to sejre og en uafgjort.

- at AaB senest var i aktion på udebane i Alka Superligaen på datoen 6. november, da det i 2004 blev til en 3-2 sejr i Esbjerg efter AaB-scoringer af Thomas Augustinussen og to gange David Nielsen.

- at AaB’s otte seneste Alka Superliga-udekampe afviklet en fredag skiftevis er endt med sejr og nederlag. Hvis tendensen fortsætter, ender kampen mod SønderjyskE med sejr til AaB; akkurat som tilfældet var i AaB’s to tidligere fredagsbesøg i Haderslev.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

'