Vidste du om Silkeborg I.F. og AaB... (2)

27. februar 2013 kl. 08:45

- at forårets første kamp næsten er garanti for point til AaB, idet AaB’s fem seneste åbninger på foråret er endt med to sejre og tre uafgjorte. De tre uafgjorte er alle endt 1-1, heriblandt kampen mod Silkeborg I.F. 5. marts 2011.

Nicklas Helenius1- at i de seneste ni indbyrdes Superliga-opgør mellem Silkeborg I.F. og AaB har hjemmeholdet vundet fem og fire er endt uafgjort. Udeholdet har således ikke vundet siden den 19. september 2009.

- at det er næsten seks år siden, at AaB senest sejrede på Mascot Park i Silkeborg; 9. april 2007 blev det 6-4 til AaB tre scoringer af Rade Prica, to af Fredrik Winsnes og et enkelt pletskud af Rasmus Würtz.

- at fredag aftens dommer er Michael Tykgaard, der også dømte, da klubberne mødte på Nordjyske Arena 8. april 2012, hvor AaB vandt 3-1 efter et hattrick af Nicklas Helenius.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Rasmus Würtz (3 mål) og Nicklas Helenius (3) også Jeppe Curth (5 mål), Thomas Augustinussen (3), Kenneth Emil Petersen (1) og Henrik Dalsgaard (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Superliga-kamp mod Silkeborg I.F.

- at AaB ikke har spillet uafgjort i de seneste 15 Superliga-kampe, og at endnu en kamp med sejr til en af klubberne dermed vil udvide AaB’s Superliga-klubrekord til 16 kampe i træk uden uafgjort.

- at det er anden gang nogensinde, at AaB skal i aktion på datoen 1. marts. I 2009 indledte AaB således forårssæsonen med en udekamp hos AC Horsens, der blev besejret 1-0.

- at Silkeborg I.F. har tabt sine tre seneste Superliga-hjemmekampe, og at klubben er sæsonens dårligste hjemmehold med blot fire point i ni hjemmekampe.

- at AaB ligger suverænt på sidstepladsen over uddelte karantænepoint i indeværende sæson, og at AaB er en af blot to klubber (den anden er FC Nordsjælland), der ikke har fået udvist en spiller. Gennemsnitligt har AaB fået lidt over ét gult kort pr. kamp.

- at Mathias Wichmann fredag kan spille sin Superliga-kamp nr. 75 i sin officielle optræden nr. 83 for AaB.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

'