Vidste du om Pokalslaget om Jylland... (1)

24. februar 2014 kl. 14:36

- at Slaget om Jylland onsdag aften udkæmpes for 127. gang (tidligere 123 opgør i Danmarksturneringen og tre dueller i DBU Pokalen).

AaB-AGF6- at de tre tidligere pokalslag om Jylland alle er endt med AGF-sejre i nedenstående kampe:
1. december 1991, kvartfinale, AGF-AaB 4-1
15. november 1987, ottendedelsfinale, AGF-AaB 3-1
28. maj, 1987, finale i Parken, AGF-AaB 3-0

- at udover avancement til semifinalerne spiller klubberne om 20.000 kr. sponsoreret af Oddset, som vinderholdet umiddelbart efter slutfløjtet løber ned og overrækker sine supportere. Beløbet er øremærket tifo-arbejdet og stemningsskabende aktiviteter til det næste indbyrdes slag om Jylland.

- at klubbernes seneste indbyrdes møde i Superligaen 29. september sluttede uden scoringer på Nordjyske Arena.

- at AaB senest besejrede AGF 24. juli 2011, hvor Mathias Wichmann og Chris Rolfe scorede i 2-1 sejren på Nordjyske Arena.

- AaB’s seneste sejr på NRGi Park i Aarhus er dateret 10. april 2010, hvor det blev 2-0 til AaB efter fuldtræffere af Lasse Nielsen og Andreas Johansson.

- at AGF med ni ud af 11 vundne pokalfinaler er dén danske klub med flest titler i DBU Pokalen.

- at AaB onsdag spiller sin 29. kvartfinale i DBU Pokalen, hvilket ingen andre klubber har præsteret.

- at den forestående kvartfinale får Michael Tykgaard som dommer.

- at AaB’s vej til kvartfinalerne i indeværende sæson er skabt med udesejre over FC Sydvest (3-1), HB Køge (2-1) og Silkeborg I.F. (2-0). Kasper Kusk har scoret tre mål, mens Nicolaj Thomsen, Anders K. Jacobsen, Kenneth Emil Petersen og Søren Frederiksen alle er noteret for et enkelt pletskud.

- at AaB ikke har tabt en udekamp efter 90 eller 120 minutter i DBU Pokalen siden nederlaget på 2-1 til Hobro i oktober 2009. Efterfølgende er det blevet til seks sejre og tre uafgjorte, hvoraf to af de tre uafgjorte endte med nederlag efter straffesparkskonkurrence.

- at AGF på sin vej til torsdag aftens kvartfinale har overvundet B 93 (2-0), Brønshøj Boldklub (3-1) og Stjernen BK (6-1).

- at AaB har vundet DBU Pokalen to gange (1970 og 1966), men har tabt finalen hele otte gange (2009, 2004, 2000, 1999, 1993, 1991, 1987 og 1967).

- at AaB i sidste sæson måtte forlade turneringen efter et ottendedelsfinale-nederlag til de senere pokalmestre fra Esbjerg efter både forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence i opgøret på Blue Water Arena i Esbjerg.

- at der allerede er foretaget lodtrækning til semifinalerne, hvilket har givet følgende udfald:
Onsdag 26. marts kl. 20.00 – FC København-FC Nordsjælland
Torsdag 27. marts kl. 20.00 – AC Horsens/Vejle Boldklub-AGF/AaB
Onsdag 9. april kl. 17.45 – AGF/AaB-AC Horsens/Vejle Boldklub
Torsdag 10. april kl. 18.30 – FC Nordsjælland-FC København

- at kvartfinalen mellem AC Horsens og Vejle Boldklub afvikles lørdag den 15. marts.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

'