Vidste du om OB og AaB... (2)

5. december 2014 kl. 11:50

- at lørdagens duel er Superligakamp nummer 72 mellem OB og AaB. Statistikken siger 28 sejre til AaB, 26 uafgjorte og 17 nederlag samt en målscore på 109-93 i AaB’s favør.

Helenius_FCM- at AaB er ubesejret mod OB i de seneste ti Superligakampe (7V-3U-0T). Det er således mere end tre og et halvt år siden, at AaB sidst tabte en Superligakamp til OB.

- at AaB ikke har tabt i de seneste fem Superligakampe på udebane (4V-1U) mod OB eller siden 4. december 2010, hvor værterne til gengæld knuste cheftræner Kent Nielsens tropper med hele 6-0.

- at klubbernes seneste indbyrdes opgør 2. august 2014 sluttede 1-1 i Odense efter en AaB-træffer af Patrick Kristensen.

- at i den nuværende trup har udover Patrick Kristensen (2 mål) også Nicklas Helenius (5 mål), Thomas Augustinussen (5), Lukas Spalvis (2), Søren Frederiksen (2), Kasper Risgård (1), Kenneth Emil Petersen (1), Henrik Dalsgaard (1) og Rasmus Würtz (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Superligakamp mod OB.

- at AaB ikke har scoret i de to seneste Superligakampe. Bliver det mod OB til endnu en målløs kamp, vil det være en tangering af Superliga-klubrekorden på tre målløse kampe i træk, senest præsteret i april 2009.

- at AaB i tilfælde af nederlag mod OB vil have tabt tre Superligakampe i træk for første gang siden oktober-november 2012.

- at AaB spiller sin 50. Superliga-udekamp på en lørdag. Alle fem tidligere lørdagskampe på udebane i 2014 er endt uden nederlag for AaB (3V-2U-0T), heriblandt to kampe mod OB i Odense.

- at AaB har spillet otte udekampe i Superligaen i december. Det er kun blevet til to sejre, senest i 2008 mod Randers FC. Blandt de fem nederlag er et opgør mod OB i Odense, der som tidligere nævnt endte med et nederlag på 6-0 til AaB.

- at Thomas Augustinussen lørdag kan spille sin Superligakamp nummer 325, og at han dermed bliver den kun 18. spiller til at have opnået så mange kampe i Superligaen. På den interne AaB-liste over flest Superligakampe er Thomas Augustinussen kun overgået af Jimmy Nielsen (342).

- at Kenn Hansen lørdag dømmer sin Superligakamp nummer 100 og jubilerer således godt seks år efter sin debut. Han har dømt AaB i 17 tidligere Superligakampe, men aldrig mod OB, og kun i en af kampene har han dømt straffespark og udvist en spiller.

- at Kent Nielsen ikke har formået at besejre sin trænerkollega fra OB, Ove Pedersen, i de seks seneste indbyrdes møder i Superligaen (0V-3U-3T).

- at Rasmus Thelander lørdag kan spille sin Superligakamp nummer 50 i sin officielle optræden nummer 70 for AaB.

- at AaB aldrig tidligere har spillet en Superligakamp på datoen 6. december.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

'