Vidste du…om Hobro og AaB?

8. april 2016 kl. 10:42

Vidste du således at…

- Det er Alka Superligakamp nummer seks mellem Hobro IK og AaB. Statistikken siger tre sejre til AaB, én uafgjort og ét nederlag samt en målscore på 13-2 set med AaB’s øjne.

- Kampens første mål har i de fem hidtidige Superligakampe mellem AaB og Hobro IK haft betydning for kampens endelige resultat. I de tre kampe, hvor AaB har scoret først, er kampen endt med sejr til AaB; i de to andre kampe, hvor Hobro IK har scoret først, er kampen endt uden sejr til AaB (0V-1U-1T).

- AaB kan ved at holde Hobro IK fra at score sørge for, at Hobro IK spiller sin femte Alka Superliga-hjemmekamp i træk uden scoring. Det vil i givet fald være en tangering af Alka Superliga-rekorden, der indehaves af Lyngby BK (april 2002-august 2007) og FC Nordsjælland (august-november 2009).

- Hvis ikke det bliver til sejr over Hobro IK, vil AaB have spillet tre Alka Superliga-udekampe i træk uden sejr. Det har AaB dog ikke præsteret i et år eller siden marts-april 2015, hvor det blev til to nederlag og en uafgjort.

LS6- AaB har i indeværende sæson scoret 45 mål, hvilket er flest af alle blandt de 12 Alka Superligaklubber. Hvis AaB scorer mindst et mål mod Hobro IK, vil det være det tredjehøjeste antal scoringer efter 24 spillede kampe, hvis AaB scorer tre gange vil det være en tangering af det næsthøjeste antal scoringer.

- Peter Kjærsgaard dømmer sin Alka Superligakamp nr. 39 og den sjette med deltagelse af AaB (0V-3U-2T). Det er således endnu ikke lykkedes AaB at vinde en Alka Superligakamp med Peter Kjærsgaard som dommer.

- Cheftræner Lars Søndergaard står over for Ove Pedersen for sjette gang i Alka Superligaen, og indtil videre med point på kontoen i hver kamp (2V-3U-0T). Alle fem tidligere opgør mod Ove Pedersens tropper har været som træner for SønderjyskE mod FC Vestsjælland hhv. OB.

- Hvis AaB får tilkendt et straffespark mod Hobro IK, vil det være første gang i 30 Alka Superligakampe, at dommeren dømmer straffespark til AaB. Den længste igangværende periode uden tilkendt straffespark indehaves af… Hobro IK, der pt. har spillet 53 Superligakampe uden tilkendt straffespark. AaB's seneste straffespark faldt 1. maj 2015....mod Hobro, hvor Nicklas Helenius scorede for Hele Nordjyllands Hold.

- AaB har i perioden efter Anden Verdenskrig spillet seks kampe i den bedste række på datoen 10. april med to sejre og fire uafgjorte som resultat. De fire af kampene har været i tiden med Alka Superligaen (1V-3U-0T), senest 0-0 på hjemmebane mod AC Horsens i 2011.

- Tre AaB-spillere har mulighed for fortsat at have spillet samtlige minutter mod Hobro IK i Alka Superligaen. Foruden målmand Nicolai Larsen drejer det sig om Kenneth Emil Petersen og Kasper Risgård, der alle står noteret for 450 minutters spilletid.

- I den nuværende AaB-trup er Lukas Spalvis (2), Rasmus Jönsson, Mathias Thrane, Thomas Enevoldsen, Kasper Pedersen, Kasper Risgård og Andreas Bruhn alle tidligere noteret for scoringer.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com)

'