Vidste du om HB Køge og AaB... (1)

23. september 2013 kl. 10:04

- at det er mere end 30 år siden, at AaB senest røg ud af DBU Pokalen i runden med de 32 sidste hold. Dengang i 1981 tabte AaB (2. division) efter straffesparkskonkurrence til 3. divisionsholdet BK Avarta.

Generelt-ny-4- at det er første kamp i DBU Pokalen mellem AaB og HB Køge. Klubberne har dog mødt hinanden seks gange i Superligaen, hvor kampene endte med fire sejre til AaB og to uafgjorte.

- at AaB senest mødte HB Køge 20. maj 2012, hvor det på Nordjyske Arena blev til en 1-0 sejr til AaB efter et sejrsmål af Nicklas Helenius fire minutter før tid.

- at det seneste besøg på HB Køges hjemmebane SEAS NVE Park i Herfølge fandt sted 19. marts 2012, hvor opgøret sluttede 1-1 efter endnu en sen AaB-træffer af Jeppe Curth i det 88. minut.

- at i de seks tidligere kampe mellem AaB og HB Køge, er det kun lykkedes for HB Køge at score to mål mod AaB’s 14 mål. Således har AaB haft fire clean sheets i de seks kampe mod HB Køge.

- at AaB ikke har tabt en udekamp efter 90 eller 120 minutter i DBU Pokalen siden nederlaget på 2-1 til Hobro i oktober 2009. Efterfølgende er det blevet til fem sejre og tre uafgjorte, hvoraf to af de tre uafgjorte endte med nederlag efter straffesparkskonkurrence.

- at AaB har vundet DBU Pokalen to gange (1970 og 1966), men har tabt finalen hele otte gange (2009, 2004, 2000, 1999, 1993, 1991, 1987 og 1967).

- at AaB i sidste sæson måtte forlade turneringen efter et ottendedelsfinale-nederlag til de senere pokalmestre fra Esbjerg efter både forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence i opgøret på Blue Water Arena i Esbjerg.

- at AaB én gang tidligere har spillet en kamp i DBU Pokalen på datoen 24. september, da det i 1961 blev til en 5-1 sejr på udebane mod Herning Fremad.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

'