Vidste du om FC Nordsjælland og AaB... (5)

25. oktober 2014 kl. 19:16

- at den forestående duel er Superligakamp nummer 38 mellem FC Nordsjælland og AaB. Statistikken siger 13 sejre til AaB, 12 uafgjorte og 12 nederlag samt en målscore på 49-47 i AaB’s favør.

Rio11- at AaB 7. maj 2014 vandt det seneste opgør på Farum Park, da FC Nordsjælland blev slået 4-2 efter AaB-træffere af Kenneth Emil Petersen, Kasper Kusk og to gange Anders K. Jacobsen.

- at AaB kun én gang tidligere har to Superligakampe i træk på Farum Park; det skete i perioden maj-november 2005.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Anders K. Jacobsen (3 mål) og Kenneth Emil Petersen (1) har også Thomas Augustinussen (3 mål), Nicklas Helenius (2), Rasmus Würtz (2), Mathias Wichmann (1), Henrik Dalsgaard (1) og Kasper Risgård (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Superligakamp mod FC Nordsjælland.

- at hvis AaB taber til FC Nordsjælland mandag aften, vil det være første gang siden april-maj 2010, at AaB taber tre Superliga-udekampe i træk.

- at hvis det bliver til uafgjort eller nederlag til AaB mandag aften, vil det være første gang siden april-august 2011, at AaB ikke vinder i syv Superliga-udekampe i træk.

- at ingen af de 37 tidligere Superligakampe mellem FC Nordsjælland og AaB har budt på en udvisning.

- at begge klubber har scoret i de fire seneste indbyrdes Superligakampe mellem FC Nordsjælland og AaB.

- at AaB ikke har tabt nogen af de fire tidligere Superligakampe mod FC Nordsjælland på Farum Park, hvor AaB er kommet foran 1-0 (3V-1U-0T).

- at dommer Jens Maae mandag aften dømmer sin 41. Superligakamp og den niende kamp med deltagelse af AaB.

- at AaB’s hidtidige tre kampe på udebane med Jens Maae som dommer er endt med to sejre og et nederlag, og at der i de tre kampe er scoret samlet 14 mål.

- at Henrik Dalsgaard mandag aften kan spille sin officielle kamp nummer 150 for AaB. Han vil samtidig knap fem og et halvt år efter sin debut for AaB passere 10.000 spilleminutter med blot ni minutters spilletid mod FC Nordsjælland.

- at AaB senest var i aktion på datoen 27. oktober, da SønderjyskE i 2013 blev besejret 2-0 på Nordjyske Arena.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

'