Vidste du om FC Midtjylland og AaB... (1)

17. november 2011 kl. 14:19

- at AaB har vundet de to seneste Superliga-kampe mod FC Midtjylland, begge endda med clean sheets, og at AaB er ubesejret mod FC Midtjylland i de tre seneste Superliga-kampe.

- at klubberne senest mødte hinanden 1. august 2011, hvor Nicklas Helenius’ enlige træffer afgjorde affæren på Energi Nord Arena.

Nicklas Helenius5- at Nicklas Helenius var på pletten to gange, da AaB 13. november 2010 senest gæstede MCH Arena i Herning, hvor opgøret sluttede 2-2.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Nicklas Helenius (3 mål) også Thomas Augustinussen (3), Jeppe Curth (2), Lasse Nielsen (1) og Kenneth Emil Petersen (1) også tidligere været på måltavlen for AaB i en Superliga-kamp mod FC Midtjylland.

- at AaB ikke har sejret på udebane mod FC Midtjylland i de seneste otte opgør eller siden besøget 7. maj 2006, hvor scoringer af Michael Jakobsen, Kasper Risgård, Simon Bræmer og Daniel Hoch sørgede for en AaB-sejr på 4-2.

- at fra den nuværende AaB-trup var Thomas Augustinussen, Rasmus Würtz og Jeppe Curth på banen i ovenstående sejr i maj 2006.

- at AaB søndag kan blive det første udehold, der sejrer på MCH Arena i fire måneder eller siden 17. juli, hvor Silkeborg I.F. vandt 2-1.

- at AaB ikke har tabt nogen af de seks DM-turneringskampe, klubben tidligere har spillet den 20. november (fire sejre og to uafgjorte).

- at AaB senest var i aktion på datoen 20. november, da FC Nordsjælland i 2005 blev slået 1-0 på fremmed græs.

- at 24-årige Patrick Kristensen søndag kan blive noteret for sin officielle kamp nummer 150 for AaB.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

'