Vidste du om FC København og AaB... (8)

27. maj 2011 kl. 13:03

- at AaB med en sejr kan sikre sig forbliven i Superligaen og samtidig sørge for, at FC København for første gang siden maj 2006 taber to Superliga-kampe i træk.

- at AaB og FC København kun i fire tilfælde ud af de foregående 59 indbyrdes Superliga-kampe har spillet 0-0.

Jeppe Curth1- at FC København har vundet sine seneste 12 Superliga-kampe i Parken, hvilket er den bedste serie af sejre, en klub i den bedste danske række nogensinde har præsteret.

- at AaB er et af blot to hold, som i indeværende sæson har hentet point i Parken. Det skete 31. juli, hvor Kasper Bøgelunds fuldtræffer sikrede 1-1.

- at AaB senest sejrede i Parken, da det 5. maj 2007 blev 2-1 efter scoringer af Jeppe Curth og Rade Prica.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Kasper Bøgelund (1) og Jeppe Curth (1) også Thomas Augustinussen (2) og Marcus Tracy (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Superliga-kamp mod FC København.

- at dommer Nicolai Vollquartz søndag dømmer sit niende Superliga-opgør mellem AaB og FC København.

- at Rasmus Würtz søndag i sin officielle kamp nummer 251 for AaB kan spille sin Superliga-kamp nummer 250. Af de 250 Superliga-kampe har de 18 været for FC København og 15 for Vejle Boldklub.

- at AaB ikke har tabt en turneringskamp i den bedste række efter Anden Verdenskrig, når kampdatoen har været den 29. maj (fire sejre og to uafgjorte).

- at AaB senest var i aktion på datoen 29. maj, da FC Midtjylland i 2004 blev besejret 3-1 på Energi Nord Arena.

- at FCK’s Jesper Grønkjær søndag spiller sin Superliga-kamp nummer 200 og den sidste knap 16 år efter, at han debuterede for AaB’s førstehold i DHL Cup-finalen (Super Cup) 21. juni 1995 mod netop FC København, hvor han scorede kampens første mål efter blot otte minutter.

- at det er femte gang, at FC København og AaB mødes i sæsonens sidste Superliga-kamp – begge mandskaber har vundet to kampe – og endnu er det ikke lykkedes for hjemmeholdet at vinde!

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

'