Vidste du om Esbjerg og AaB... (2)

17. oktober 2015 kl. 19:04

- at det kommende opgør er Alka Superligakamp nummer 44 mellem AaB og Esbjerg. Statistikken siger 17 sejre til AaB, 15 uafgjorte og 11 nederlag samt en målscore på 52-42 i AaB’s favør.

Efb 200715-04- at AaB er uden nederlag til Esbjerg i de fire seneste Alka Superligakampe, hvilket AaB ikke har præsteret bedre siden maj 2006-november 2008, hvor det blev til i alt ni Alka Superligakampe i træk mod Esbjerg uden nederlag.

- at klubberne mødtes i sæsonpremieren 20. juli 2015, hvor det sluttede 1-1 på Nordjyske Arena efter en AaB-udligning af debutanten Oliver Abildgaard.

- at AaB senest var på besøg i Esbjerg 2. marts 2015, hvor Hele Nordjyllands Hold sejrede 3-1 efter fuldtræffere af Anders K. Jacobsen, Frederik Børsting og Thomas Enevoldsen.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Thomas Enevoldsen (3 mål), Frederik Børsting (1) og Oliver Abildgaard (1) også Kasper Risgård (3 mål), Andreas Bruhn (1), Kenneth Emil Petersen (1), Nicklas Helenius (1) og Thomas Augustinussen (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Alka Superligakamp mod Esbjerg.

- at hvis AaB mandag aften taber til Esbjerg, vil det være tredje nederlag i træk på udebane i Alka Superligaen. Det har AaB ikke oplevet i over fem og et halvt år, april-maj 2010, hvor det blev til nederlag til FC København, Randers FC og Brøndby I.F.

- at hvis den forestående duel ender med en sejr til en af klubberne, vil det være den 11. Alka Superligakamp i træk, at AaB ikke spiller uafgjort. En tilsvarende serie præsterede AaB senest i marts-maj 2014, hvor det ligeledes blev til 11 kampe uden pointdeling.

- at AaB spiller sin Alka Superliga-udekamp nummer 47 på en mandag, hvormed AaB bliver klubben med flest Alka Superliga-udekampe på mandage. AaB har allerede rekorden for flest Alka Superliga-hjemmekampe på mandage, ligeledes 47 stk.

- at AaB med en sejr mandag mod Esbjerg vil tage sin tredje sejr i træk i Alka Superligakampe afviklet i oktober. Det har AaB kun præsteret tilsvarende ved to tidligere lejligheder, 1994 og senest 2006-2007.

- at AaB ikke har tabt i de fem seneste DM-udekampe, klubben har spillet på datoen 19. oktober, hvor det er blevet til tre sejre og to uafgjorte. De to tidligere Alka Superliga-udekampe er begge endt med sejr til AaB efter præcis tre scoringer af AaB.

- at AaB senest var i aktion på datoen 19. oktober, da det i 2003 blev til en 3-0 gevinst på udebane mod AB efter AaB-pletskud af Michael Silberbauer, David Nielsen og Christian Lundberg. Den nuværende AaB-anfører Rasmus Würtz spillede hele kampen i Gladsaxe, mens Thomas Augustinussen blev indskiftet i det 72. minut.

- at Jørgen Daugbjerg Burchardt mandag aften dømmer sin Alka Superligakamp nummer 17 og den blot anden med deltagelse af AaB.

- at Rasmus Jönsson mandag aften kan spille sin officielle kamp nummer 50 for AaB foreløbig fordelt med fire i DBU Pokalen og 45 i Alka Superligaen.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

'