Vidste du om den jyske klassiker... (2)

26. august 2016 kl. 11:58

- at den forestående duel er Alka Superligakamp nummer 73 mellem AaB og AGF. Statistikken siger 32 sejre til AaB, 17 uafgjorte og 23 nederlag samt en målscore på 118-103 i AaB’s favør.

Esbjerg 2016 hummel- at AaB traditionelt har det godt med Alka Superligakampe mod AGF på Nordjyske Arena, hvor det er blevet til 21 sejre, otte uafgjorte og kun otte nederlag. Særligt i august har AaB haft overtaget med sejr i de fire seneste hjemmekampe mod AGF, endda med clean sheet i de tre seneste.

- at senest klubberne mødtes i Aalborg var 18. marts 2016, hvor det sluttede 2-2 efter AaB-træffere af Lukas Spalvis og et selvmål af Jens Jønsson.

- at fra den nuværende AaB-trup har Thomas Enevoldsen (2 mål), Kasper Pedersen (1) og Kasper Risgård (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Alka Superligakamp mod AGF.

- at AaB er ubesejret i de seks seneste Alka Superligakampe, der er endt med tre sejre og tre uafgjorte. Hvis det bliver til point mod AGF, vil det være AaB’s bedste periode siden oktober 2013-marts 2014, hvor det blev til i alt ti kampe i træk uden nederlag.

- at ud af de 72 tidligere indbyrdes Alka Superligakampe har AaB scoret først i 30 tilfælde, hvilket har resulteret i 24 sejre, tre uafgjorte og tre nederlag. Omvendt har AGF scoret kampens første mål i 38 tilfælde, hvilket har givet AaB otte sejre, 10 uafgjorte og 20 nederlag.

- at de 72 tidligere Alka Superligakampe mellem AaB og AGF har budt på i alt 12 udvisninger. Den seneste faldt dog i oktober 2001, hvilket vil sige, at der ikke har været en udvisning i de seneste 34 Alka Superligakampe mellem AaB og AGF.

- at hvis AaB spiller uafgjort mod AGF søndag aften, vil det være første gang i to år, at AaB spiller uafgjort i to Alka Superligakampe i træk.

- at AaB endnu har til gode at vinde en DM-kamp på hjemmebane på datoen 28. august. De to tidligere tilfælde er endt med nederlag til Brøndby I.F. (1988) og uafgjort mod B 1901 (1977).

- at Jørgen Daugbjerg Burchardt søndag aften dømmer sin tredje Alka Superligakamp med deltagelse af AaB. De to tidligere, mod Silkeborg I.F. og Esbjerg endte begge med sejr til AaB.

- at AaB’s andenmålmand Carsten Christensen fylder 30 år på kampdagen.

- at AaB donerer 1 kr. pr. tilskuer til Alka Superligakampe på Nordjyske Arena til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2016 går ubeskåret til Broen Aalborg, som efter efterårets tre første hjemmekampe allerede er sikret en donation på 19.834 kr. Køb billet til den jyske klassiker her.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

'