Vidste du om Brønshøj Boldklub og AaB...

2. oktober 2012 kl. 12:14

- at Brønshøj Boldklub har sikret sig adgang til 3. runde ved at besejre Herlufsholm med 3-0 i 2. runde og Fremad Amager med 4-1 i 1. runde.

- at AaB og Brønshøj Boldklub har mødt hinanden tre gange tidligere i DBU Pokalen – og uden nederlag til AaB. Første gang var 23. april 1987 i kvartfinalen, som AaB vandt 6-0; anden gang 2. december 1990 i ottendedelsfinalen, som måtte afgøres på straffespark (4-1 til AaB); senest 26. september 2008 i 3. runde, hvor AaB vandt 3-2 efter forlænget spilletid.

- at AaB’s scoringer i klubbernes seneste møde i september 2008 blev sat ind af Thomas Augustinussen, Marek Saganowski og i tillægstiden Kasper Risgård.

- at den tidligere AaB’er Simon Bræmer (82 kampe, 24 mål for AaB) er at finde i den nuværende Brønshøj-trup.

- at det er 75 år siden, at AaB og Brønshøj Boldklub mødte hinanden for første gang i en officiel turnering. Dengang – i oktober 1947 – vandt nedrykkede AaB 2-1 på udebane over oprykkede Brønshøj Boldklub i 2. division.

- at AaB har nået finalen i hver af de pokalturneringer, AaB har mødt Brønshøj Boldklub undervejs, men at det i alle tilfælde også er blevet til nederlag i finalen (til FC København i 2009, til OB i 1991 og til AGF i 1987).

- at Brønshøj Boldklubs bedste præstation i DBU Pokalen er fire semifinaler, senest i 1988, hvor det blev til samlet nederlag på 4-2 til Brøndby I.F.

- at AaB og Brønshøj Boldklub begge har deltaget i samtlige 59 udgaver af DBU Pokalen som to ud af blot ni klubber.

- at AaB har vundet DBU Pokalen to gange (1970 og 1966), men har tabt finalen hele otte gange (2009, 2004, 2000, 1999, 1993, 1991, 1987 og 1967).

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

'