Vidste du om Brøndby I.F. og AaB... (4)
- at den forestående duel er Alka Superligakamp nummer 83 mellem Brøndby I.F. og AaB. Statistikken siger 26 sejre til AaB, 24 uafgjorte og 32 nederlag samt en målscore på 113-117 set med AaB’s øjne.
- at Brøndby I.F. mod AaB er det mest spillede opgør i Alka Superligaen, idet de to klubber er de eneste klubber, der har spillet samtlige sæsoner siden Alka Superligaens etablering i 1991. For begge klubbers vedkommende er det således søndag kamp nummer 854 i Alka Superligaen.
- at AaB har gode erfaringer med Alka Superligaopgør mod Brøndby I.F. på Brøndby Stadion, idet de seneste otte Alka Superliga-udekampe mod Brøndby I.F. er endt med tre sejre, fire uafgjorte og kun et nederlag.
- at klubberne senest møde i Brøndby forekom 29. november 2015, hvor AaB sejrede 2-0 efter scoringer af Thomas Enevoldsen og Lukas Spalvis.
- at hvis AaB besejrer Brøndby I.F. søndag eftermiddag, vil det således være anden sejr i træk i Alka Superligaen mod Brøndby I.F. på Brøndby Stadion. Det har AaB kun præsteret en gang tidligere, nemlig i perioden oktober 2006-marts 2008.
- at fra den nuværende trup har udover Thomas Enevoldsen (1 mål) også Rasmus Würtz (4 mål), Patrick Kristensen (1) og Kasper Risgård (1) tidligere på måltavlen for AaB i et Alka Superligaopgør mod Brøndby I.F.
- at hvis AaB taber til Brøndby I.F., vil det være fjerde nederlag i træk på udebane i Alka Superligaen. Det vil i givet fald være en tangering af AaB’s Alka Superliga-klubrekord sat ved to tidligere lejligheder, senest i april-maj 2009.
- at senest AaB var i aktion i Alka Superligaen på datoen 30. oktober, var i 2011, hvor modstanderen på udebane var … Brøndby I.F. Dengang endte kampen med en scoring til hver side, efter at Kjetil Wæhler var blevet udvist kort efter AaB’s føringsmål af Lasse Nielsen.
- at Lars Christoffersen søndag dømmer sin fjerde Alka Superligakamp mellem Brøndby I.F. og AaB godt ti år efter hans første kamp mellem de to klubber. Senest Lars Christoffersen dømte en Superligakamp mellem de to klubber, september 2015, endte kampen med en sejr på 4-1 til AaB efter træffere af Rasmus Jönsson, Nicolaj Thomsen og to gange Lukas Spalvis.
- at Lars Christoffersens første kamp mellem de to klubber 25. oktober 2006 ligeledes endte med en AaB-gevinst, da Jeppe Curth og Rasmus Würtz scorede i 2-1 sejren på Brøndby Stadion.
- at ud af de 82 tidligere Alka Superligakampe mellem AaB og Brøndby I.F. har AaB scoret først i 32 tilfælde, hvilket har resulteret i 22 sejre, syv uafgjorte og tre nederlag. Omvendt har Brøndby I.F. scoret kampens første mål i 46 tilfælde, hvilket har givet AaB fire sejre, 13 uafgjorte og 29 nederlag.
- at Patrick Kristensen søndag kan blive noteret for sin officielle kamp nummer 300 for AaB.
(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).