Vidste du om AGF og AaB... (2)

- at de seneste otte Superliga-opgør mellem AaB og AGF har været forholdsvis fattige på mål med blot 15 scoringer. I ingen af kampene har nogen af klubberne scoret flere end to mål.
- at AaB ikke har tabt nogen af de fem tidligere Superliga-kampe spillet den 16. april, heriblandt en sejr på 2-0 over AGF i 2003, hvor Michael Silberbauer og Andres Oper scorede på Nordjyske Arena.
- at AaB senest gæstede Aarhus 10. april 2010, hvor Lasse Nielsen og Andreas Johansson ligeledes sørgede for en 2-0 sejr til AaB.
- at fra den nuværende AaB-trup har udover Lasse Nielsen (1 mål) har også Jeppe Curth (5), Chris Rolfe (1), Mathias Wichmann (1) og Thomas Augustinussen (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Superliga-kamp mod AGF.
- at AaB-målmand Nicolai Larsen mandag kan spille sin Superliga-kamp nr. 25 i sin officielle kamp nr. 26 for AaB.
- at AaB’s Kayke mandag kan spille sin Superligakamp nr. 25, hvorved han kan blive den 14. brasilianer til at runde 25 kampe i Superligaen.
- at AGF er uden sejr i sine seneste fem Superliga-hjemmekampe, der er endt med to uafgjorte og tre nederlag. Det er AGF’s værste serie på hjemmebane i over to år eller siden december 2009-maj 2010.
- at Nicklas Helenius er ikke blot AaB’s topscorer, men også den øverste dansker på Superligaens topscorerliste. Hvis han scorer mod AGF, vil det være fjerde gang, at han scorer i to Superliga-kampe i træk.
- at AaB mod AGF spiller sin Superliga-kamp nr. 700, samme antal som Brøndby I.F. runder som den første klub dagen inden. Pudsigt nok var AaB’s Superliga-kamp nr. 200 og nr. 400 også mod AGF!
- at dommer Henning Jensen mandag aften for første gang dømmer den jyske klassiker.
(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).