Vidste du om AGF og AaB... (1)

14. august 2015 kl. 14:46

- at morgendagens møde er Alka Superligakamp nummer 70 mellem AGF og AaB. Statistikken siger 31 sejre til AaB, 16 uafgjorte og 22 nederlag samt en målscore på 113-97 i AaB’s favør.

AGF07- at AaB og AGF senest mødte hinanden 18. maj 2014, hvor Kasper Pedersens enlige træffer blev afgørende på Nordjyske Arena.

- at klubbernes seneste Alka Superligaopgør på Ceres Park ligeledes endte med en AaB-sejr, da det 8. marts 2014 blev hele 5-2 efter scoringer af Rasmus Jönsson, Kasper Risgård, Nicolaj Thomsen og to gange Kasper Kusk.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Kasper Pedersen (1 mål), Nicolaj Thomsen (1), Kasper Risgård (1) og Rasmus Jönsson (1) også Thomas Enevoldsen (2 mål), Nicklas Helenius (1) og Thomas Augustinussen (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Alka Superligakamp mod AGF.

- at de 69 tidligere Alka Superligakampe mellem AGF og AaB har budt på hele 12 udvisninger. Den seneste faldt dog tilbage i oktober 2001, hvilket vil sige, at der ikke har været en udvisning i de seneste 31 Alka Superligakampe mellem AGF og AaB.

- at AaB lørdag spiller sin Alka Superligakamp nummer 400 på udebane. De 399 tidligere udekampe er blevet overværet af knap 2,5 mio. tilskuere, og denne milepæl vil med sikkerhed blive passeret i kampen mod AGF.

- at AaB ikke har vundet i de ti seneste Alka Superligakampe afviklet i august (0V-5U-5T). Men senest AaB var på besøg i Aarhus i august, i 1997, endte det med en sejr på 1-0 til AaB på en scoring af Søren Frederiksen.

- at AaB senest var i aktion på datoen 15. august, da det i 2009 blev til en 1-0 på Nordjyske Arena mod SønderjyskE efter en frisparksscoring af Louay Chanko.

- at Lars Søndergaard og Morten Wieghorst som cheftrænere står over for deres første møde i Alka Superligaen. Men at de som trænere dog har mødt modstanderklubben tidligere; Morten Wieghorst har 2V-7U-6T mod AaB, og Lars Søndergaard har 3V-2U-5T mod AGF.

- at kombinationen af Alka Superligakamp mod AGF i Aarhus på en lørdag altid har givet point til AaB. De fem tidligere tilfælde har resulteret i fire sejre, alle med mindst to mål, samt en uafgjort.

- at hvis AaB taber til AGF, vil det være første gang siden oktober-november 2012, at AaB taber tre Alka Superligakampe i træk.

- at Peter Rasmussen i morgen dømmer sin Alka Superligakamp nummer 156 og den 18. med deltagelse af AaB (5V-3U-9T). På trods af sin mangeårige dommerkarriere bliver det Peter Rasmussens første Alka Superligakamp mellem AGF og AaB.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

'