Vidste du - om AaB og Steaua Bukarest?

Vidste du således at…
- AaB har endnu ikke lukket mål ind på hjemmebane i gruppespillet i UEFA Europa League, mens Steaua Bukarest er uden sejr på udebane i europæiske kampe i denne sæson.
- Steaua Bukarests sejr på 6-0 over AaB i september er den største sejr i UEFA Europa Leagues historie.
- AaB kan med en sejr torsdag aften sikre sig plads i forårets knockout-runde, såfremt Dynamo Kiev samtidig taber på hjemmebane til portugisiske Rio Ave. Til gengæld vil en sejr til Steaua Bukarest betyde avancement for rumænerne og europæisk exit for AaB.
- Steaua Bukarest er det første rumænske hold som nogensinde gæster Nordjyske Arena i en gældende turneringskamp. Tidligere har Steaua Bukarest spillet tre europæiske opgør på dansk jord med to uafgjorte og et nederlag til følge.
- AaB har i fire europæiske hjemmekampe i denne sæson blot lukket to mål ind.
- Torsdagens dommer er tyske Felix Zwayer, der i denne sæson har dømt tre kampe i UEFA Europa League, samt et enkelt opgør i kvalifikationen til UEFA Champions League.
- Steaua Bukarest fører efter 15 spillerunder den rumænske Liga 1 med 37 point. Senest blev det lørdag til en 2-0 sejr på hjemmebane mod FC Brasov.
- AaB’s landsholdsspillere Rasmus Würtz og Nicolaj Thomsen har mulighed for et gensyn med hele seks spillere fra Steaua Bukarest, der også var på banen i sidste uges venskabskamp for Rumænien mod Danmark i Bukarest. Blandt disse var den dobbelte målscorer Claudiu Keserü, der også scorede hele tre gange mod AaB i det første indbyrdes opgør i UEFA Europa League i september.
- Torsdagens gæster har to spillere i karantæne til opgøret på Nordjyske Arena i form af forsvarsspilleren Lukasz Szukala, samt midtbanespilleren Andrei Prepelita. Begge spillere har deltaget i de foreløbige fire gruppespilskampe i UEFA Europa League.
- Billetter til torsdagens spændende opgør kan købes lige her - til samme pris som til Superliga-kampe.