Vidste du om AaB og Silkeborg I.F... (1)

5. april 2013 kl. 14:33

- at AaB’s ti seneste Superliga-hjemmekampe mod Silkeborg I.F. er endt med seks sejre, tre uafgjorte og et nederlag.

Patrick Kristensen1- at de ti seneste indbyrdes Superliga-opgør mellem AaB og Silkeborg I.F. er endt uden nederlag til hjemmeholdet.

- at Silkeborg I.F.’s seneste besøg på Nordjyske Arena på nøjagtig årsdagen for mandagens kamp endte med en 3-1 sejr til AaB efter hattrick af Nicklas Helenius.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Nicklas Helenius (3 mål) også Jeppe Curth (5), Kayke (3), Rasmus Würtz (3), Thomas Augustinussen (3), Patrick Kristensen (1), Kasper Pedersen (1), Kenneth Emil Petersen (1) og Henrik Dalsgaard (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Superliga-kamp mod Silkeborg I.F.

- at hvis AaB ikke får point mod Silkeborg I.F., vil det være første sæson siden 1985 (2. division) – og kun den tredje i alt – at AaB ikke får point mod Silkeborg I.F. Første sæson helt uden point var i 1983 (3. division).

- at AaB er uden sejr i de seneste syv Superliga-kampe, hvilket ikke er sket siden oktober 2010-marts 2011, hvor det blev til otte kampe i træk uden sejr.

- at Patrick Kristensen mandag kan spille sin Superliga-kamp nr. 150 i sin officielle kamp nr. 188 for AaB.

- at Kenneth Emil Petersen mandag aften kan spille sin officielle kamp nr. 100 for AaB.

- at dommer Jakob Kehlet mandag for tredje gang i karrieren dømmer et opgør mellem de to klubber, og at AaB endnu har sin første sejr til gode; hidtil er det blevet til en uafgjort og et nederlag.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

'