Vidste du om AaB og Randers FC... (4)

18. april 2014 kl. 13:26

- at der i forsalg foreløbig er flere end 10.700 billetter ude til kampen, og at du stadig kan nå at sikre dig billet her.

Kasper Kusk1- at den kommende Superligakamp er nummer 24 mellem AaB og Randers FC, og at AaB klart har overtaget med 11 sejre mod seks sejre til Randers FC. Også på målscoren er AaB væsentlig bedre end Randers FC med 44 scorede mål mod 31 mål til Randers FC.

- at AaB er ubesejret i de seneste fire Superliga-hjemmekampe mod Randers FC, der er endt med to sejre og to uafgjorte. Seneste nederlag faldt for knap fem år siden, 26. april 2009.

- at klubberne senest mødte hinanden 11. november 2013, hvor AaB sejrede 4-1 på AutoC Park Randers efter tre pletskud af Kasper Kusk og en enkelt fuldtræffer af Nicolaj Thomsen.

- at klubbernes seneste duel på Nordjyske Arena 20. maj 2013 sluttede 2-2 efter AaB-scoringer af Nicklas Helenius og Rasmus Thelander.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Kasper Kusk (6 mål), Nicolaj Thomsen (1) og Rasmus Thelander (1) også Jeppe Curth (4 mål), Anders Due (2), Thomas Augustinussen (2), Rasmus Würtz (2), Rasmus Jönsson (1) og Kasper Risgård (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Superligakamp mod Randers FC.

- at Superligakampe mellem AaB og Randers FC som oftest er målrige og i gennemsnit har indeholdt knap 3,3 scoringer pr. kamp. Alene i de tre seneste kampe er der scoret 14 mål svarende til knap 4,7 mål pr. kamp.

- at AaB med en sejr over Randers FC vil have vundet fire Superliga-hjemmekampe i træk for første gang siden oktober 2007-maj 2008, hvor det blev til i alt ti sejre i træk på hjemmebane.

- at ingen af AaB’s 14 seneste modstandere på Nordjyske Arena har formået at score mere end et mål. Seneste klub til at score minimum to mål mod AaB på Nordjyske Arena var netop Randers FC i førnævnte dyst 20. maj 2013, hvor slufacit blev 2-2.

- at AaB er ubesejret i de seneste 18 Superliga-hjemmekampe svarende til mere end et år. Hvis det bliver til point mod Randers FC, vil det være Superligaens 11. bedste serie på hjemmebane uden nederlag.

- at Randers FC omvendt er uden nederlag i deres seneste otte Superliga-udekampe, der dog er endt uafgjort i seks af tilfældene.

- at AaB er uden nederlag i samtlige fire Superligakampe spillet den 20. april (tre sejre og en uafgjort). Det er faktisk 33 år siden, at en klub senest formåede at besejre AaB på denne dato; AB vandt 4-1 i 2. division i 1981.

- at AaB aldrig har spillet fire Superliga-hjemmekampe i træk med hver overværet af mindst 11.000 tilskuere. Det er sket to gange tidligere, senest april-maj 2008, at der har været minimum 10.000 tilskuere i træk til fire Superliga-hjemmekampe i træk.

- at AaB kun i tre sæsoner tidligere har haft flere end 50 point og scoret mindst 50 mål efter sæsonen første 27 Superligakampe. I alle tre sæsoner endte guldmedaljerne hos AaB!

- søndagens dommer Jens Maae har dømt seks Superligakampe med deltagelse af AaB, der er endt med fire sejre, en uafgjort og et nederlag. Det enlige nederlag var i den seneste kamp med Jens Maae som dommer, da Randers FC 20. september 2013 sejrede 3-2 på hjemmebane.

- at de seneste syv Superligakampe, AaB har spillet i april, er endt uden nederlag (seks sejre og en uafgjort).

- at da AaB senest var i aktion på datoen 20. april, drejede det sig også om en hjemmekamp mod Randers FC, som i 2011 blev slået 4-1 efter mål af Kayke, Jeppe Curth, Anders Due og Morten Duncan Rasmussen.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

'