Vidste du om AaB og OB... (5)

9. august 2013 kl. 14:56

- at AaB er uden nederlag til OB i de to seneste sæsoner, hvor det er blevet til fem sejre og en enkelt uafgjort. I disse seks kampe har AaB scoret mindst to mål i hver af kampene (samlet 16-8).

Søren Frederiksen1- at klubberne senest mødte hinanden 14. april 2013, hvor AaB sejrede 4-3 i Odense efter scoringer af Kenneth Emil Petersen, Nicklas Helenius og to gange Søren Frederiksen.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Søren Frederiksen (2 mål) og Kenneth Emil Petersen (1) også Thomas Augustinussen (5 mål), Jeppe Curth (3), Henrik Dalsgaard (1), Patrick Kristensen (1) og Rasmus Würtz (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Superliga-kamp mod OB.

- at søndagens dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen også dømte det seneste Superliga-opgør mellem AaB og OB, der som nævnt endte med en sejr på 4-3 til AaB. Ellers har AaB ikke haft held med Mads-Kristoffer Kristoffersen, idet de syv øvrige kampe er endt med én sejr, én uafgjort og fem nederlag.

- at AaB er ubesejret i de seneste fem Superliga-hjemmekampe, hvilket er den bedste periode på hjemmebane siden maj-september 2012.

- at modstanderen til gengæld har formået at score mindst et mål mod AaB i de seneste ti Superliga-kampe, hvilket senest skete for AaB i juli-november 2008. Seneste clean sheet var mod Silkeborg I.F. i april 2013.

- at Thomas Augustinussen og Rasmus Würtz begge har spillet 25 Superliga-kampe for AaB mod OB, men Würtz har imidlertid tre flere fra sin tid i FC København og Vejle Boldklub. Augustinussens første opgør mod OB var for knap 13 år siden.

- at Kent Nielsens fem sejre som træner mod OB alle er kommet som cheftræner for AaB. Forinden havde Kent Nielsen 14 kampe som træner for AGF, AC Horsens og Brøndby I.F. uden en eneste sejr.

- at hvis AaB besejrer OB søndag, vil AaB for kun tredje gang inden for de seneste ti sæsoner have mindst ni point efter sæsonens første fire kampe.

- at AaB og OB også mødtes i Superligaen 11. august 1995, hvor det blev til pointdeling efter 1-1 med Jens Madsen som AaB-målscorer i opgøret på Fyn.

- at AaB senest var i aktion på datoen 11. august, da det i 1996 blev til en 3-1 sejr på udebane over AB.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

'