Vidste du om AaB og Lyngby Boldklub... (3)

23. september 2011 kl. 10:08

- at AaB har vundet de ti seneste Superliga-kampe mod Lyngby Boldklub.

- at Lyngby Boldklub senest var på besøg i Aalborg 6. maj 2011, hvor AaB sejrede 2-1 efter scoringer af Morten Duncan Rasmussen og Thomas Augustinussen.

Chris Rolfe1- at dommer mandag aften er Jakob Kehlet, der ligeledes var opmand til klubbernes seneste indbyrdes duel 6. maj.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Thomas Augustinussen (4 mål) også Jeppe Curth (3), Kjetil Wæhler (1) og Anders Due (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Superliga-kamp mod Lyngby Boldklub.

- at AaB har scoret mindst et mål i hver af de seneste otte Superliga-hjemmekampe, hvilket er AaB’s bedste serie på hjemmebane siden oktober 2007-august 2008.

- at Lyngby Boldklub har tabt sine seneste fire Superliga-udekampe, og at det blot er blevet til én sejr i holdets seneste 15 Superliga-udekampe.

- at AaB ikke har tabt nogen af de tre tidligere Superliga-kampe, som klubben har spillet den 26. september.

- at AaB senest var i aktion på datoen 26. september, da OB i 2004 blev slået 3-1 på fremmed græs.

- at AaB har vundet samtlige tre Superliga-hjemmekampe i indeværende sæson, hvor klubben har scoret kampens første mål.

- at AaB ikke siden sæsonen 2009/2010 har tabt en Superliga-hjemmekamp efter at have scoret kampens første mål.

- at Chris Rolfe mandag kan spille sin officielle kamp nummer 25 for AaB.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

'