Vidste du om AaB og HB Køge...

17. maj 2012 kl. 18:46

- at AaB aldrig har tabt en Superliga-kamp mod HB Køge (tre sejre og to uafgjorte).

Jeppe Curth1- at et Superliga-opgør mellem de to klubber endnu aldrig er endt med en sejr til hjemmeholdet.

- at AaB ikke har vundet sæsonens sidste Superliga-hjemmekamp siden maj 2008, hvor det blev til en sejr på 2-0 over OB. Efterfølgende er det blevet til uafgjort mod SønderjyskE (2009), uafgjort mod HB Køge (2010) og nederlag til SønderjyskE (2011).

- at Nicklas Helenius med sine foreløbige 13 Superliga-træffere er den mest scorende AaB-spiller i samme sæson, siden Jeppe Curth scorede 17 mål i sæsonen 2007/2008.

- at hvis Nicklas Helenius blot scorer et mål mere i sæsonen, bliver han en del af AaB’s ti mest scorende spillere i samme sæson.

- at AaB og HB Køge senest mødtes 19. marts 2012, hvor det blev 1-1 i Herfølge efter en udligning fra Jeppe Curth i 88. minut.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Jeppe Curth (2 mål) også Anders Due (1), Nicklas Helenius (1), Henrik Dalsgaard (1) og Rasmus Würtz (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Superliga-kamp mod HB Køge.

- at HB Køge aldrig har vendt 0-1 til en sejr i Superligaen. Alene i denne sæson er HB Køge kommet bagud i 21 af sæsonens 31 Superliga-kampe.

- Anders Due søndag kan spille sin Superliga-kamp nr. 150 i sin officielle kamp nr. 132 for AaB.

- at den tidligere AaB-spiller Bård Borgersen fylder 40 år på kampdagen. Han spillede sin sidste Superliga-kamp for AaB 27. november 2004.

- at Claus Bo Larsen søndag for første gang skal dømme en Superliga-duel mellem AaB og HB Køge.

(Statistisk kilde: aabsport.dk og danskfodbold.com).

'