Vidste du om AaB og FC Midtjylland... (2)

10. april 2015 kl. 11:52

- at det kommende opgør er Alka Superligakamp nummer 45 mellem AaB og FC Midtjylland. Statistikken siger 21 sejre til AaB, fire uafgjorte og 19 nederlag samt en målscore på 62-61 i AaB’s favør.

FCM4- at AaB 25 gange tidligere har taget imod FC Midtjylland i Aalborg, hvor AaB har sejret 15 gange, hvilket er mere end dobbelt så mange kampe som FC Midtjyllands syv sejre. Kun tre kampe er endt uafgjort.

- at AaB ved klubbernes seneste indbyrdes kamp på Nordjyske Arena sejrede 2-0, da Anders K. Jacobsen og Nicklas Helenius stod for scoringerne 26. juli 2014.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Nicklas Helenius (6 mål) og Anders K. Jacobsen (2) også Thomas Augustinussen (5 mål), Lukas Spalvis (2), Kasper Risgård (2), Nicolaj Thomsen (1), Henrik Dalsgaard (1) og Kenneth Emil Petersen (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Alka Superligakamp mod FC Midtjylland.

- at hvis AaB ikke kan holde FC Midtjylland fra at score, vil AaB for første gang siden april-juli 2013 ikke have haft et clean sheet i tre Alka Superliga-hjemmekampe i træk.

- at AaB-anfører Thomas Augustinussen med spilletid mod FC Midtjylland vil runde 30 Alka Superligakampe mod uldjyderne. Det har ingen hverken AaB- eller FC Midtjylland-spillere præsteret tidligere.

- at ingen af de 44 tidligere Alka Superligakampe mellem AaB og FC Midtjylland er endt uden scoringer. Dertil kommer, at kun ti af kampene er endt med én scoring. Det gennemsnitlige antal mål pr. kamp ligger på 2,80.

- at FC Midtjylland er indeværende sæsons bedste udehold med 18 indtjente point i 11 Alka Superliga-udekampe. Det er blot tre færre, end AaB har opnået på hjemmebane i indeværende sæson.

- at AaB kun har tabt én ud af 16 Superliga-hjemmekampe mod FC Midtjylland, efter at AaB har scoret kampens første mål (13V-2U-1T). Hvis FC Midtjylland scorer først i Aalborg, viser statistikken 2V-1U-6T set med AaB’s øjne.

- at dommer Lars Christoffersen søndag dømmer sin Alka Superligakamp nummer 148 og den 23. med deltagelse af AaB (10V-5U-7T). Det bliver hans femte Alka Superligakamp mellem AaB og FC Midtjylland, men den første på Nordjyske Arena, hvor AaB aldrig har tabt en Alka Superligakamp med Lars Christoffersen som dommer (4V-2U-0T).

- at AaB søndag spiller din 16. DM-kamp på datoen 12. april.

- at Patrick Kristensen søndag kan spille sin officielle kamp nummer 250 for AaB.

- at ved fremmøde til hjemmekampene i Alka Superligaen donerer du sammen med AaB 1 kr. til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2015 går ubeskåret til Headspace Aalborg, som foreløbig er sikret 18.171 kr. i donation.

- at du i forsalg kan købe din billet til søndagens kamp på Nordjyske Arena her.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

'