Vidste du om AaB og FC Midtjylland... (1)
- at den forestående kamp er Alka Superligaopgør nummer 46 mellem AaB og FC Midtjylland. Statistikken siger 21 sejre til AaB, fire uafgjorte og 20 nederlag samt en målscore på 63-63.
- at Alka Superligakampe mellem AaB og FC Midtjylland som oftest ender med tre point til en af klubberne. Ud af de 45 tidligere indbyrdes Alka Superligakampe har der kun i fire tilfælde været pointdeling, hvilket svarer til i mindre end ti procent af kampene.
- at AaB ikke har tabt sæsonens første Alka Superligakamp mod FC Midtjylland i de fire seneste sæsoner. Alle fire kampe er blevet afviklet i Aalborg og er resulteret i tre sejre til AaB og én uafgjort.
- at den første indbyrdes fight i sidste sæson 26. juli 2014 endte med en 2-0 gevinst til AaB på Nordjyske Arena efter scoringer af Anders K. Jacobsen og Nicklas Helenius.
- at fra den nuværende AaB-trup har udover Nicklas Helenius (6 mål) og Anders K. Jacobsen (2) også Thomas Augustinussen (5 mål), Lukas Spalvis (2), Kasper Risgård (2), Thomas Enevoldsen (1), Nicolaj Thomsen (1), Henrik Dalsgaard (1) og Kenneth Emil Petersen (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Alka Superligakamp mod FC Midtjylland.
- at hvis AaB ikke taber til FC Midtjylland, vil AaB være ubesejret i fire Alka Superliga-hjemmekampe i træk for første gang siden august-november 2014.
- at Benjamin Helm Svedborg mandag aften dømmer sin Alka Superligakamp nummer 11 og den blot anden med deltagelse af AaB. Hverken AaB (sejr) eller FC Midtjylland (uafgjort) har tabt med Benjamin Helm Svedborg som dommer.
- at ikke har tabt i de seneste syv Alka Superliga-hjemmekampe afviklet en mandag (3V-4U-0T), heriblandt en uafgjort kamp mod FC Midtjylland. I alt fem gange tidligere har AaB spillet en Alka Superliga-hjemmekamp mod FC Midtjylland på en mandag, og på nær en kamp er det blevet til point mod FC Midtjylland (3V-1U-1T).
- at Lars Søndergaard og Jess Thorup mandag aften står over for hinanden for første gang som cheftrænere for deres nuværende klubber. Tre gange tidligere i Alka Superligaen har de dog krydset klinger, og i alle tre tilfælde endte Lars Søndergaard som den vindende træner.
- at AaB senest i 2002 havde en Alka Superliga-hjemmekamp på datoen 10. august. Dengang blev Brøndby I.F. besejret 3-1 efter fuldtræffere af Stefan Bidstrup, Bård Borgersen og Christian Christiansen.
- at du ved fremmøde på Nordjyske Arena sammen med AaB donerer 1 kr. til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2015 går ubeskåret til The Back To Life Project, som efter efterårets første hjemmekamp allerede er sikret en donation på 7.764 kr. Køb i forsalg din billet til mandag aftens rivalopgør her.
(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).