Vidste du om AaB og AGF... (1)

17. marts 2016 kl. 18:42

- at den forestående duel er Alka Superligakamp nummer 71 mellem AaB og AGF. Statistikken siger 32 sejre til AaB, 16 uafgjorte og 22 nederlag samt en målscore på 116-99 i AaB’s favør.

AaB-OB-4- at klubberne senest mødte hinanden 15. august 2015, hvor AaB sejrede 3-2 i Aarhus efter to pletskud af Lukas Spalvis og en enkelt fuldtræffer af Rasmus Jönsson.

- at klubbernes seneste kamp på Nordjyske Arena 18. maj 2014 blev vundet af AaB på Kasper Pedersens enlige scoring syv minutter før tid.

- at AaB har vundet de tre seneste Alka Superligaopgør mod AGF med sammenlagt 9-4. Med endnu en sejr mod AGF vil AaB for kun anden gang i Alka Superligaen – og første gang siden april 2003-april 2004 – have vundet fire Alka Superligakampe i træk mod AGF.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Lukas Spalvis (2 mål), Rasmus Jönsson (2) og Kasper Pedersen (1) også Thomas Enevoldsen (2 mål), Nicolaj Thomsen (1), Kasper Risgård (1) og Thomas Augustinussen (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Alka Superligakamp mod AGF.

- at hvis AaB kan holde AGF fra at score for tredje Alka Superligakamp i træk på Nordjyske Arena, vil det være første gang i over 20 år, at AaB tager tre clean sheets i træk på hjemmebane mod AGF. Første tilfælde var i maj 1994-juni 1995, hvor det samlet blev til to sejre og en uafgjort.

- at AaB har tabt sine to seneste Alka Superligakampe, og at man med et nederlag til AGF vil tabe tre Alka Superligakampe i træk for første gang siden oktober-november 2012. På hjemmebane er der ikke blevet til to nederlag i træk siden marts-april 2015.

- at AaB kun har scoret ét mål i de seneste fire Alka Superliga-hjemmekampe mod AGF, men at det til gengæld var i det seneste opgør og nok til sejr. Men AaB har svært ved at score mod AGF på Nordjyske Arena, idet fem af de seneste otte opgør er endt målløse for AaB.

- at de 70 tidligere Alka Superligakampe mellem AaB og AGF har budt på i alt 12 udvisninger. Den seneste faldt dog i oktober 2001, hvilket vil sige, at der ikke har været en udvisning i de seneste 32 Alka Superligakampe mellem AGF og AaB.

- at dysten i morgen er 25. Alka Superliga-hjemmekamp for AaB på en fredag. Det er blevet til nederlag i de to seneste fredags-hjemmekampe, begge mod OB, og de to tidligere fredags-hjemmekampe mod AGF har givet en uafgjort og et nederlag.

- at Lars Søndergaard står over for Glen Riddersholm for første gang som træner for AaB. I sin tid som træner for SønderjyskE mødte han Glen Riddersholm i 12 Alka Superligakampe, hvor det kun blev til sejr i to tilfælde (2V-3U-7T).

- at Anders Poulsen dømmer sin Alka Superligakamp nummer 76 og den 11. med deltagelse af AaB (5V-1U-4T).

- at AaB er ubesejret i Alka Superligaen på datoen 18. marts med to sejre og en uafgjort samt tre clean sheets.

- at AaB senest var i aktion på datoen 18. marts, da det i 2007 blev til en 4-0 gevinst på Nordjyske Arena mod AC Horsens efter scoringer af Martin Pedersen, Rade Prica, Siyabonga Nomvethe og Jeppe Curth.

- at anfører Rasmus Würtz fredag aften kan spille sin officielle kamp nummer 400 for AaB. Det har kun Thomas Augustinussen (418), Henrik Mini Rasmussen (423) og Torben Boye (560) tidligere præsteret.

- at du ved fremmøde på Nordjyske Arena sammen med AaB donerer 1 kr. til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2016 går ubeskåret til Hjerterummet & Cykel 20, som efter forårets første hjemmekamp allerede er sikret en donation på 5.620 kr. Køb i forsalg din billet til fredag aftens jyske klassiker her.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

'